Vi havde læst at man (for sin egen skyld) skulle stoppe alle steder hvor der var markeret med parkeringsplads. Så det gjorde vi. Det var skønne udsiger, så det var fint at komme ud og se den ordentligt.
På vej ned holdt vi ved siden af en anden gammel bil som vist ikke klarede turen lige så godt som vores gamle california.
Dagens oplevelse er, delvist på grund af varmen, en køretur med aircondition. Vi skal alligevel over på den anden side af bjerget og passet er en meget flot tur.
Op og ned, er der tilsammen 50 hårnålesving. 23 km og ca 800 m stigning og 900 m nedkørsel.
Telefonen bliver for varm når den skal køre som GPS og der er stærk sol på forruden, så vi forsøgte at give den kasket på. Det hjalp lidt.
De er ikke til at fotografere, men lige imens vi sidder og hygger med en kop god kaffe og en aftensnack flyver der selvlysende insekter forbi. Lige bag bilen. De lyser tydeligt, lidt grønligt. Kun ganske kort, men ikke til at tage fejl af.
Ikke slutning på ferien men på Saras anden bog. Hun har kun de to med, så vi har forsøgt at finde den næste elektronisk. Det bliver nok desværre på dansk. De tre første i serien har hun pløjet igennem på engelsk. Nr 2 og tre på denne tur
Vi er tilbage ved skihopperne. De har hoppet hele eftermiddagen. sviiich … plop ,,, sviiich… plop ,,, sviiiich … plop
Tiltrængt afslapning i skyggen. Vi fik en lækker eftermiddagssnack med fra vores besøg i supermarkedet tidligere. Den var helt perfekt til kaffen.
Ellers bliver det postet billeder på bloggen fra i dag og i går. Så alle er helt opdateret.
Vi valgte nøjagtig samme parkering som sidst vi overnattede her. Vi har de samme naboer og Sara har sat hængekøjen op igen på sit favorit-spot. Vi er ikke længe om at indtage et nyt sted og føle os hjemme.
Det er i øvrigt helt utroligt billigt. Da vi kørte ud sidst betalte vi 7,5 € tilsammen for to overnatninger. Det er under 30 kr for en overnatning. Her er ikke noget bad, men fine toiletter og her er fredeligt og lidt køligere end længere nede ad bjerget.
Vi er kørt rundt om Bled og ind i en anden dal. Her har vi fundet en plads i skyggen, for det er blevet endnu varmere.
En lille gåtur ned for at se på søen, og et smut over for at kigge på den fine kirke.
Af en eller anden grund er denne ged med på alle billeder vi har set fra dette sted. Meget mystisk.
Efter et kort kig ind i den lokale souvenierbutik kørte vi ind til bunden af dalen og kiggede på et sted at holde og få frokost. Vi endte med at give op, og Sara ordnede frokosten fra bagsædet mens vi kørte ud af dalen igen. Vi nød at have kølingen tændt, så temperaturen i bilen kom ned på et tåleligt niveau.
Den plads vi først havde parkeret på var til store campere (campingvogn) så vi blev rykket over i den modsatte ende og fik en anden fin plads. I løbet af aftenen blev campingpladsen næsten helt fuld.
Det er meget varmt, men en tur rundt om søen Bled har været på dagsordenen. Det er en af fire billeder der er pauseskærm på vores fjernsyn, så det skulle vi naturligvis forbi.
Det er ikke helt så varmt om aftenen, så en tidlig aftensmad og så afsted.
Udsigten fra parkerinspladsen oppe ved stationen.
Det meste af vejen rundt gik vi på en fin asfalteret bred sti. Der er mange Turister, men ikke så man føler sig klemt.
Kirken ude på øen (som vist nok er Sloveniens eneste ø) er en del af pointen. Den er meget fin at fotografere, så det gjorde vi flittigt, fra alle vinklerne.
Søen er nu også fin bare i sig selv, men bjergene rundt om.
Det hele er meget turistet, med masser af hoteler, restauranter og cafeer.
Ninus gemte sig det meste af en af dagens flere vandreture nede i tasken. En gang imellem stak hun lige hovedet ud og kiggede på den smukke udsigt (sommetider de fantastiske mennekser der gik lige bag ved tasken:).
Vi har udset os en vandretur i nærheden og har efter lidt besvær fundet en p-plads til bilen.
Fra vandfaldet løber en meget fin lille flod ud gennem en kløft. som har dannet mange små fine snoninger og strømme.
Nogle steder går man på en gangbro, andre steder er der hugget en hylde ud i klippen, som man kan gå på.
Der er egentligt to vandfald, og dette er kun det første. Det andet er noget længere oppe, og ikke med på vores tur i dag.
Især midt på (lige ved vandfaldet) er stien ret stejl. Nogle steder skal man klatre op for at komme videre. Vi klarer det og føler os ret seje bagefter.
Ovenfor stigningen går turen næsten helt fladt ind i bunden af dalen. Vi tager det sidste stykke med inden vi vender om. Helt oppe for enden af vores rute ligger en lille cafe, som vi er ligeglade med. Udsigten til denne smukke dal-eng er meget flottere. Herfra går turen tilbage til bilen med en jævn fald hele vejen ned, så ingen klatring ned igen.
Tilbage ved bilen er det dejligt at få gang i aircondition og få frokost på vej videre.
Nogle af de “underjordiske” floder der kommer fra dalene i området kommer frem igen som små vandhuller. Vi besøgte et af dem, hvor vandet bobler op af bunden. Det ser helt vildt underligt ud.
Der er overraskende store fisk i vandet. Vi læste at det er ørred.
Mens vi gik og gjorde klar til morgen mad lød der pludselig underlige lyde på pladsen. “sviiiiiiiiiccch …. plomp”
Det viste sig hurtigt at de var gået i gang med at hoppe på bakkerne. Der var bakker i gang, og det var tydligt at der var forskellige “klasser” eller træningsniveauer.
Her er et par andre hyggelige billeder fra vandreturen.
På den ene side af dalen er et vandfald, som springer ud af klippen halvvejs oppe. Det løber ned ad siden og i bunden er en lille flod, som meget hurtigt forsvinder ned i jorden. Billedet ovenfor er måske 500 m fra klippesiden. Her er floden allerede blevet til en å, som nu forsvinder helt.