Vi er kommet lige over grænsen til Norge og har fundet en lille fin campingplads i Neiden. Der er hysterisk mange myg, så vi bliver inde i bilen og har lukket myggenettet.
Aftensmaden er ved at blive lavet. Kylling med stegte grøntsager og ris.
Billeder og historier fra vores hverdag
Vi er kommet lige over grænsen til Norge og har fundet en lille fin campingplads i Neiden. Der er hysterisk mange myg, så vi bliver inde i bilen og har lukket myggenettet.
Aftensmaden er ved at blive lavet. Kylling med stegte grøntsager og ris.
Vi er færdige med Finland for denne gang og kører ind i Norge her til aften
Vi ledte længe efter et fint sted at stoppe og så få eftermiddagsmad. Det lykkedes ikke rigtig. Vi fandt et sted hvor det var okay, men bagefter var der selvfølgelig masser af rigtig flotte steder at stoppe. Her er et af dem.
Oppe ad trappen var der en sten eller klippe med en grotte. Der var god plads til at stå op inde i grotten, men man skulle kravle derind.
Vi har fundet den mest fantastiske rasteplads i dag. Der var en lille café, butik, god udsigt og en passende lille vandretur op til en grotte som passede godt til vores energiniveau i dag.
Efter frokosten susede vi op ad bjerget.
Der var flotte trapper og gangstier hele vejen op.
Det er en særlig slags lav, som gror på træerne, men kun når luften er meget ren. Den opsuger vand og næring direkte fra luften.
Vi holder ved siden af en meget fin sø, for at spise frokost
Den vej vi kørte på i går var nævnt i guidebogen som en flot køretur. Det kunne vi godt nok ikke få øje på, det var bare endnu mere af det samme med gran, birk og ret fladt.
Men turen i dag var anderledes smuk, afvekslende og interessant.
Vi kan teknisk set ikke se solen herfra hvor vi holder, men vi kan tydeligt se at det ikke er mørkt her klokken 00.00.
Vi er på sommertid, så det er faktisk først om ca en time, men det når altså ikke at blive mørk inden da.
Endnu en fast tradition på ferien er en kop irsk kaffe.
Vi har fundet et fint sted at overnatte. Pladsen er dejlig rummelig og meget flot.
Der er hængt tøj til tørre efter vores tur på/i vandet. Den som ikke var i foden blev våde alligevel, så alle måtte have tørt tøj på.
Vi kom forbi noget som ingen af os vist har set før, et skilt til Rusland.
Finland har en meget lang grænse til Rusland, så det er der ikke noget underligt i. Det sjove var at vi kort forinden havde set skilte med grænseovergangens åbningstid.
Der er højst 3-4 km fra vi drejede fra til den sorte streg som er grænsen til Rusland.
I hele den nordlige del af Finland
De har simpelt hen givet op. Spredt ud over hele landet står skilte som dette.
Vi har godt nok også set en del rener på turen. Så det er måske meget passende.
Vi er kørt til Oulanka basecamp hvor vi har booket tur til riverrafting.
Efter en kort tur og instruktion er vi klar til at komme afsted. Vi har 2 instruktører og 2 finner med.
Efter den første strøm er der et stykke med stor vand, hvor motorkraften gør arbejdet og vi bare nyder turen.
Det hele gik fint. Kristian og Sara røg en tur i vandet i turens anden strøm, men blev hurtigt fisket op igen. Vi blev lidt forskrækkede, men det var hurtigt klaret med et knus oppe i båden igen.
Senere sad vi uhjælpeligt fast, så både de to instruktører og Kristian måtte ud af båden og løfte/skubbe udefra.
Vores skibber fortalte at han aldrig har siddet så godt fast.
Vores rute på ca 14 km i alt. Halvdelen var selve turen, anden halvdel var for påhængsmotor tilbage til Basecamp.
Alle er glade og synes det var en stor og god oplevelse. Vi har lyst til at prøve igen, men ikke lige nu ?
Vi har fundet en rigtig fin plads i en finsk nationalpark. Vi skal se lidt mere på nationalparken i morgen. Det bliver spændende.
Pladsen her er meget fin. Flotte faciliteter og meget stille og fredelig. Det er dejligt køligt, allerede her klokken 23. Træerne giver fin skygge, men ikke så meget at her er mørkt. Så vi regner med at få glæde af skyggen hele natten.
Vores aktuelle “højde” er 66°22′ og ifølge wikipedia er polarcirklen 66°33′, så vi er lige på kanten. Vi har en app, som fortæller hvornår solen står op og går ned, samt i hvilken retning, og den påstår at solen ikke går ned, her hvor vi holder, før på tirsdag
Vi har i løbet af dagens køretur (på 2 1/2 time) set enkelte eller små grupper rensdyr flere gange. Vi mødte dog lige en større flok midt på vejen.
Vi er smuttet over i parken som hører til museet, med en kop kaffe og en pose kanelgifler.
Dagen begyndte med en halvmarathon (ikke alle var med, der blev sovet længe i bilen imens) men derefter kørte vi til Rovaniemi for at besøge Arktikum.
Vi snuppede en hurtig frokost inden vi gik ind på museet.
Det er et fint museum som handler lidt om kultur og folk, lidt om natur og science og lidt om klimaforandringer og hvordan man kan følge dem mere synligt i de arktiske områder.
Der var også en sektion med historien om vinterkrigen og 2. Verdenskrig.
Meget spændende alt sammen.
Vi er trillet fra parkeringspladsen over på campingpladsen som er i tilknytning til Ranua Zoo. Her er super fint og god plads.
Det er meget varmt i Finland, så vi måtte lige have en is.
Det bliver man ikke for stor til!