Vi er holdt ind på campingpladsen i Stokkseyri. Det blæser ret meget, men her er tørt og fint.

Billeder og historier fra vores hverdag
Vi er holdt ind på campingpladsen i Stokkseyri. Det blæser ret meget, men her er tørt og fint.
Vi har i mange dage forsøgt at finde et sted hvor vi kunne få vafler. Det lykkedes i dag. Og så endda på en rigtig kold blæse-ruske-dag hvor vi virkelig trængte til at komme ud af vinden.
Alt var heste i den lille cafe. Den lå sammen med et sted hvor man rider på islandske heste. Jeg tror vi var nogle af de få gæster der var helt ligeglade med hestene. Men der var mange flotte heste-ting.
Det var farmor og farfar der inviterede. Tak for vafler og kakao/kaffe
Vi fortsætter dagen med et besøg på en lille restaurant der ifølge guidebogen serverer Island bedste hummer.
Det var meget lækkert og er fint sted. Det bliver bare ikke så formelt når alle spiser med fingrene.
Bagefter gik vi en tur langs kysten og så den i blæsevejret.
Vi har hentet en lejebil og fundet en campingplads til de næste to overnatninger. I dag og i morgen skal vi på tur op i højlandet. Det kræver en firehjulstrækker.
Taskerne er næsten pakket og vi skal bare lige spise frokost inden vi kører.
Anden dag med tur ind i højlandet var noget mindre på grusvej. Kun omkring 60 km i alt.
Vi stoppede flere gange for at stå ud og tage billeder.
På vej ind til Landmannalauge stoppede vi og så et meget fint ‚eventyrlandskab‛ med flotte vandfald. Kun en kilometers næsten flad gåtur fra parkeringspladsen.
Vi havde både frokost og aftensmad med. Frokosten var rugbrød med leverpostej og agurk. En fest.
Inde ved Landmannalauge parkerede vi lige inden vand-passagen så vi måtte gå de sidste 500 m.
Det er et meget specielt og fremmedartet sted. Helt forskelligt fra hvad vi har oplevet andre steder vi har været. Meget spændende og varieret.
Vi gik en vandretur, den skulle have været på 6,5 km, men den viste sig at være lidt for stejl, så vi måtte vende om halvvejs. Så fortsætte vi i stedet på den lidt nemmere tur vi havde fulgt til at starte med.
Vi har afleveret firehjulstrækkeren og er kørt ud til en lille forsigtig oplevelse. Der er lidt mere ro på efter to lange dage.
Her skal vi se et vandfald man kan gå ind bagom.
Lige ved siden af Seljalandsfoss ligger et andet vandfald. Inde i en grotte. Meget flot og imponerende.
Vi har sat bilen og er tjekket ind på en lille færge der sejler os til Vestmannaeyjar. Vi skal se en vulkan og et museum om udbruddet i 1973 og så Heimaey i det hele taget.
Efter en kort og fredelig sejltur er vi ankommet til Heimaey.
Søpapegøjer fylder meget alle steder.
Det gør vulkanudbrud også.
Vi er gået op til et museum om vulkanudbruddet i 1973. De har et hus der er udgravet efter at være blevet dækket af udbruddet.
Meget spændende og fascinerende.
Efter besøg på museet virkede det passende at gå op på vulkanen. Der var en fin sti som startede lige ved museet og gik helt op til toppen. Katrine og Sara gik med 3/4 op. Sofie og jeg nåede helt til toppen. Det var lidt svært at gå ned med alle de små sten.
Da vi samledes igen længere nede fik vi lækre osteboller og kaffe.
Fra toppen af Eldfell kunne vi se helt til Surtsey. Meget det er de bagerste ø man kan skimte i disen.
På vejen tilbage fra toppen så vi flere ting som stammer fra udbruddet i 1973. På bakkerne havde de sat vejskilte op der hvor vejene var neden under jorden.
Det er nemt at se hvor lavaen er nået til. Vi blev enige om at husene nok er nye, men det er i hvert fald et meget konkret tegn i hverdagen på at vulkanen er der.
Vejret er generelt mere til varm kakao og vafler end det er til is, men det er lunt, solen skinner og vi havde fortjent en belønning for at bestige vulkanen. Pigerne have fået penge med fra Lene til en is, så da lejligheden bød sig måtte vi selvfølgelig så til.
Vi var hurtigere færdige end vi havde regnet med, så vi ombookede vores billet og tog tilbage til bilen et par timer tidligere end oprindeligt beregnet.
Vejret var blevet bedre i løbet af dagen, så det var en rigtig flot tur tilbage.
Lidt udenfor havnen var vi så heldige at se en lille hval. Den lignede en delfin, men var for stor, så vi gætter (efter en del Google-aktivitet) på at det er en grindehval.
Fordi vi var så tidligt tilbage valgte vi at tage hul på næste etape i stedet for at køre tillage til samme campinplads.
Det betød et stop ved et imponerende vandfald – Skógafoss
Vi har egentligt set mere af begge dele andre steder, men denne strand er bare en af dem man skal forbi. Vi stoppede kun kort og tog et par billeder.
Højdepunktet for os var nok lidt andet for de fleste andre. Det er selvfølgelig alvorligt nok, men det er også ret sjovt med de dødbringende snigerbølger.
Islændinge har også et ret afslappet forhold til at skilte med farlig natur. Det havde fx nok været smart at skrive lidt om hvor lang den ‚farlige zone‛ er…
Efter en lang dag er vi fremme på campinpladsen. Pigerne hygger i camperen mens Katrine og jeg går en lille aftentur over til vandfaldet der ligger lige ved siden af.
Der var ikke længere end at jeg kunne klare turen i crocs, og vi begge havde kaffen med.
Vi synes godt nok vi har oplevet meget i dag.