Billeder og historier fra vores hverdag
Vi havde læst at man (for sin egen skyld) skulle stoppe alle steder hvor der var markeret med parkeringsplads. Så det gjorde vi. Det var skønne udsiger, så det var fint at komme ud og se den ordentligt.
På vej ned holdt vi ved siden af en anden gammel bil som vist ikke klarede turen lige så godt som vores gamle california.
Vi kom til at køre forbi den afkørsel vi egentligt skulle have været af på, men så vendte vi bare ved næste afkørsel og fik set lidt mere bjerg på vejen. Vi kom også forbi en rasteplads med hyggelig udsigt. Meget bedre end at spise frokost i et parkeringshus.
Vi har længe snakket om at det ville være dejligt at skifte den lille transportable kulgrill ud med en gas-drevet en i samme størrelse.
Det fik vi taget os sammen til, da den gamle kul-udgave skulle bruge en ny rist. Det skulle vi have gjort for mange år siden…
Vi var færdige med at rykke rundt på bilen og lave mad 45 minutter efter vi rullede ind på dagens overnatningsplads. Nu har vi spise og da vi var færdige var grillen kølet nok af til at blive pakket tilbage i bagagerummet. Skønt.
Lidt syd for Hamburg ved Barfodspark Lüneburger Hede i Egestorf
Madplanen er tærte, for vi skal prøve den nye ovn jeg har fået. Den fungerer på et gasblus, og ser foreløbig ud til at være nem at bruge. Men vi har heller ikke set resultatet endnu.
Mens vi venter på tærten fordriver vi tiden med hygge i skyggen og en velfortjent madlavningsøl.
Fra Suserup er vi suset (for oplagt) videre til Skælskør. Her har vi fundet en campingplads. Katrine og jeg har været ude at gå en lille tur, og der er blevet studeret ihærdigt til tysk prøven på tirsdag.
Vi har langt om længe fået bilen i køreklar stand og er kommet afsted på tur. Det er så dejligt at være afsted igen.
Denne gang startede turen med en vandretur rundt i den uberørtes skov Suserup skov. Der er lidt trampestier. Men der bliver ikke renset op eller ryddet ud, så man må klatre over stammer der er væltet mm. Skoven har været uberørt i lidt over 100 år.
Meget spændende. Vi så fine svampe, insekter og snegle i massevis.
Der var ikke helt uberørt…
Som det ofte sker, så kører vi hele vejen hjem, når først vi når langt nok til, at det kan lade sig gøre.
Efter den noget tumultiske eftermiddag og aften spiste vi en lang og velfortjent brunch. Bagefter kørte vi resten af vildmarksvejen.
Undervejs kørte vi op til et vandfald man kunne køre helt hen til. Der er oprettet et meget lille naturreservat rundt om den meget fine kløft. Den er på kun 0,1 km².
Derfra gik turen videre mod en passende campingplads.
Der bliver hygget igennem på bagsædet.
Vi er ude på sidste etape af turen. Vi har i dag kørt med GPS’en sat til at give hjem. Men vi er ikke helt færdige endnu. Vi har omkring 2 køredage endnu og vi tager turen hjemover stille og roligt.
Vi har fundet denne lille hyggelige plads at sove på i nat.
Og om lidt er rensdyrgryden klar. Velbekomme.
Vi fik nøglen til bilen låst inde i dag. Det opdagede vi da vi kom tilbage fra vandretur.
Vi fik hjælp af et svensk par, som kørte Katrine og pigerne tilbage til campingpladsen. Et norsk par som kørte mig tilbage efter at have fået besked om at der ville gå 4 timer oveni de 2 jeg allerede havde ventet før hjælpen ville nå frem og fantastisk service på denne campingplads.
Dejligt med masser af gode rare mennesker som hjælper andre.
Nøglen lå i lommen og grinede af os da vi kom tilbage.
Vejhjælperen kunne bruge døren nok op til at vi kunne få nøglen ud.
Så nu er vi tilbage i bilen på campingpladsen og spiser natmad og laver varm kakao med flødeskum.
Vi har fundet en vandretur gennem et meget særpræget område i Bjurelvens naturreservat. Det er meget svært at få med på billederne, men det var en flot og spændende tur med meget interessant geologi og planteliv. Vi så rigtig mange efterladenskaber fra elg, men desværre ingen elg.
Der var mange myg, så vi måtte tage myggespray på.
Et af de spændende fænomener i området er kegleformede huller i jorden. Det opstår fordi der løber vand under jorden som eroderer og efterhånden fjerne materiale og til skaber de dybe huller. Dette hul er så dybt at der ligger sne i bunden hele året.
Længst inde på turen holdt vi en kaffe/müslibar-pause med denne fantastisk udsigt:
Sara var lidt træt, så hun blev i bilen mens vi tre andre gik tur. Så det er ikke fordi vi har glemt hende at hun ikke er med på billedet.
Det var faktisk mens vi var på vandretur, at Sara kom til at låse sig ude af bilen.
Hun klarede det helt suverænt. Hun spurgte flere af de andre skovtursgæster om hjælp til at finde ud af hvad klokken var, og forsøge at ringe til os undervejs. Men det hele endte godt nok og ingen kom noget alvorligt til. Men det var lidt ubehageligt undervejs.
Sveriges højest beliggende asfalterede vej er kendt som Vildmarksvejen. Det er samtidig et spændende område som vi oplever i et par dage. Det er meget tyndt befolket. Mindre end 1 person pr. kvadratkilometer.
Vejen går over fjeldet. Det var en rigtig fin tur.
Man kan ligesom ikke rigtig besøge Sverige uden at få mindst en.
Vi er så småt ved at være igennem alle dyrene i Sverige-Finland-Norge. Vi har ikke set en elg, men vi spiser noget af en om lidt.
Den måske mest civiliserede og ordentlige campingplads vi har boet på i denne omgang.
Og så er her faktisk ret fint.
Vi trænger til en kop eftermiddagskaffe, så vi har fundet denne fine rasteplads.
Og vejret er faktisk helt fint, så vi kan sidde ude ved et af bordene.
Lige i krydset hvor E10 drejer fra E6 ligger denne fine campingplads hvor vi har fået en god plads med udsigt.
Parkeret på campingpladsen på Sommarøy.
Vi fik den sidste plads på campingpladsen i Tromsø. De har nogle camper-pladser uden strøm, som ikke kan bookes i forvejen. De er meget billigere end de normale pladser, så vi tog chancen og fik den sidste ledige plads.
