Author Archives: Kristian

Varmt…

Temperaturen har været oppe og runde 35 grader i dag. Termometret i bilen viste 43 på et tidspunkt. Så vi er kørt ud til vandet på nordsiden af Bretagne.Her har vi fundet endnu en campingplads der nærmest ligger på stranden.Billedet er taget fra vores plads, og standen er lige på den anden side af hækken for enden.Vi har været i vandet 3 gange. Lidt koldt til at starte med, men dejligt forfriskende.Nu er der gang i grillen.Og der hygges for fuld tryk i skyggen.

Verdens største bautasten

Vi har set et imponerende fortidsminde i dag. I et område, tæt ved Carnac, der strækker sig over flere kilometer, står flere tusinde sten på rækker.

Vi så et lille museum og gik et par korte ture for at se stenene. Efter en kort køretur kom vi til et andet museum, men vi nøjedes med at kigge ind over hækken, for at se verdens største bautasten. Den er godt nok væltet, og knækket i fire stykker, men stadig meget imponerende.

Strandtur

Vi har holdt mindre end 50 meter fra vandet i nat. Sara og jeg var nede og bade, men det blev kun til en tur i vandet, for det er ret koldt.

Her til morgen pakkede vi stille og roligt sammen efter en lækker brunch. Gik en lille tur på stranden og kørte videre ned gennem den lille by vi har været i.

Camembert

Det er en meget lille by. Den består stort set kun af kirken, museet og butikken. Det var slet ikke det store president – mejeri, men derimod nogle lokale osteproducenter.

Vi lærte om Camemberts fremstilling og historie

I butikken købte vi en ost og en flaske cider.

Og fik lækker smagsprøve.

Vimotiers

Vi er kørt et godt stykke vestpå til en lille by som man sikkert ikke kender for noget som helst. Vi har fundet en super dejlig campingplads og fået en rigtig lækker overnatningsplads. Med plads til hængekøjen.

Årsagen til at vi er netop her, skal findes i nabobyen, hvor der ligger et mejeri som nogle måske kender. President som producerer en meget stor del af den brie man kan købe i danske supermarkeder ligger her. De har et lille museum og en lille shop som vi skal besøge i morgen.