Author Archives: Kristian

Sara 12 år – gaveudpakning

Der var naturligvis også gaver. De blev selvfølgelig pakket op i rette selskab. Der var stor begejstring hele vejen igennem. Sara fik bl.a. Vandrestøvler, oplevelser på Island, en flot poncho, noget stof…

Den flotte poncho skulle selvfølgelig på med det samme.
Sara opdager at der er en ny telefon i i gaven.

Der var heldigvis også en ny telefon, som Sara har sukket efter i lang tid. Den gamle var faktisk ret irriterende, så det var bestemt på tide.

Stor begejstring

Sara 12 år – fødselsdagsbrunch

Vi havde inviteret alle til fødselsdagsbrunch, men de var jo nødt til at blive hjemme på grund af Corona-situationen, så vi havde aftaler med Farmor og Farfar og med Mormor og Morfar om at spise brunch sammen alligevel. Så de havde forberedt hver sin brunch i Klemensker og Nyker.

Vi havde sat en computer op og tilsluttet dem på facetime, så kunne vi lige sludre lidt og trods alt lave lidt fødselsdagshygge på tværs af landet.

Mormor og Morfar med til fødselsdagsbrunch via facetime.
Farmor og Farfar med til fødselsdagsbrunch via facetime.

Sara 12 år – Godmorgen

Vi var desværre alene om at fejre Saras fødselsdag i dag. Der skulle komme en masse gæster, men det gik ikke på grund af corona-situationen. Så vi måtte hygge os og få det bedste ud af det alligevel.

Dagen startede med morgen-fødselsdagssang og et par enkelte gaver i sengen.

Katrine har strikket et tørklæde til Sara. Hun har set det og kommenteret undervejs, men ikke gættet at det var til hende.
Sara krammer den lange pude hun har fået af Oldemor.

Sofie havde planlagt en lille bonus-skattejagt så Sara skulle finde sin gave i stedet for bare at pakke op.

Så gik den vilde jagt ellers rundt i hele huset.

Der blev ledt mange steder. Bag billeder, i skabe og inde i bøgerne. Sara fandt endda en seddel nede mellem havregrynene…

Gaven blev fundet, men det er lige før skattejagten var lige så god en del af overraskelsen.

Hjemmeundervisning Trommer og klaver

Kasper (Saras musiklærer) har på grund af corona tilbudt at Sara kan modtage fjernundervisning når hun skulle have været til trommer. Det prøver vi for første gang i dag. Det ser umiddelbart ud til at gå fint.

De har forbindelse via facetime. Kasper har sendt lidt noder/lydfiler på sms og mail inden, så vi har lidt Sara kan kigge på undervejs.

Vi har jo ikke noget rigtigt trommesæt, men til gengæld et klaver, så Sara har spurgt om hun også kan spille lidt klaver mens hun skal hjemmeundervises. Det kan vist også godt lade sig gøre.

Vandretur i forårsvejr

Vejret var rigtig godt i dag, så vi blev enige om at vi måtte ud og gå i en skov fra listen. Det blev kongsøre skov denne gang.

Masser af hyggelige forårstegn.

Og fine steder rundt om i skoven.

Der blev både balanceret og nydt en turkiks

Vi så et fint lille skib.

Og generelt bare hygget igennem. Det blev også til et par gode billeder at de søde piger.

Hjemme-arbejde

Vi er alle 4 hjemme på grund af corona-nedlukning. Skolerne er lukket, eller opfordrer i hvert fald til at alle der kan, skal blive hjemme. Slotshaven er helt lukket i dag, og jeg er blevet opfordret til at arbejde hjemme.

Men der bliver alligevel arbejdet fint med lektier og arbejde. Saras skole har udsendt en plan for hvad de skal lave hver dag med en række punkter. Lidt matematik, lidt dansk, billedkunst osv. Lige nu laver hun matematik.

Sofie havde allerede en stribe opgaver hun kunne gå i gang med. Lige nu er hun i gang med et essay om Coronavirussen.

Katrine er ved at finde på lektier/hjemme arbejde til sine elever og rette en masse opgaver.

Vi har indtil videre aftalt at vi spiser morgenmad klokken 8, arbejder med skole/arbejde om formiddagen, laver noget praktisk efter frokost og så ser hvad der er brug for derudover.