Billeder og historier fra vores hverdag
Vi er kommet frem til en lille bitte campingplads i stöðvarfjörður. Her er plads til 2-3 campingvogne, 7 autocampere og lidt telte. Men her er utroligt fint. Vi kom tidligt, så vi har taget den yderste plads med den bedste udsigt.
Vi skulle et pænt stykke, både afstandsmæssigt og udsigtsmæssigt. Der var nogle både flotte og dramatiske udsigter undervejs.
En kunstner har lavet granit-versioner af æg fra alle de fugle der yngler lokalt.
Efter en lækker brunch, og tømning af spildevand fra camperen kørte vi ned til den den anden ende af byen for at få en tur langs vandet. Der var en rigtig fin udsigt til flere gletcherudløb fra Vatnajökull på den anden side af bugten.
Vi har god tid her til aften, så der blev for en gangs skyld tid til et spil.
Man rejser sig op.
Dagens udflugt var en vandretur op til svartifoss. Det ligger tæt ved campinpladsen, så vi lod bare bilen stå.
Lige efter vandfaldet var der en kort ekstra tur op til et udsigtspunkt. Her var en “sigtepind” så man kunne se hvad der er rundt omkring os.
På vej ned gik vi forbi en gammel gård.
Man oplever de steder vi overnatter på en helt anden måde når man løber en tur. Sofie var med på en aftentur i dag. Super hyggeligt. Vi løb op til gletcheren der ligger lige i nærheden. Sofie mente det er lidt mere spændende løberute end vi har derhjemme.
Lige på den anden side af vejen, der hvor gletchersøen har udløb i havet ligger Diamond Beach. Her strander dele af isen når den flyder ud i havet. Det er en sort strand og de flotte isklumper bliver helt klare og finde når de smelter og bliver skyllet rene af havet.
Vi er kørt over til den største gletsjerlagune i Island. Her har vi booket en sejltur ud mellem isbjergene.
Sidder lige og nyder en kop kaffe efter vi har spist frokost. Kan godt lige holde til udsigten.
Vi er kommet til campingpladsen og Katrine og jeg er gået en eftermiddagstur for at se en gletcherarm fra Vatnajökull som man kan gå hen til.
Da vi gik sad Sara og hyggede med sin ipad og Sofie havde lagt sig op på taget for at hvile sig lidt. Men da vi kom tilbage have de ordnet opvasken, ryddet op i bilen og pakket tur tasken fra i går ud. Mega seje dejlige piger. Tak for hjælpen.
Tæt på campingpladsen lå et lille informationscenter med en lille udstilling om mos. Ikke det mest omfattende emne, men alligevel noget vi har snakket en del om allerede i løbet af denne ferie.
Efter en lang dag er vi fremme på campinpladsen. Pigerne hygger i camperen mens Katrine og jeg går en lille aftentur over til vandfaldet der ligger lige ved siden af.
Der var ikke længere end at jeg kunne klare turen i crocs, og vi begge havde kaffen med.
Vi synes godt nok vi har oplevet meget i dag.
Vi har egentligt set mere af begge dele andre steder, men denne strand er bare en af dem man skal forbi. Vi stoppede kun kort og tog et par billeder.
Højdepunktet for os var nok lidt andet for de fleste andre. Det er selvfølgelig alvorligt nok, men det er også ret sjovt med de dødbringende snigerbølger.
Islændinge har også et ret afslappet forhold til at skilte med farlig natur. Det havde fx nok været smart at skrive lidt om hvor lang den ‘farlige zone’ er…
Fordi vi var så tidligt tilbage valgte vi at tage hul på næste etape i stedet for at køre tillage til samme campinplads.
Det betød et stop ved et imponerende vandfald – Skógafoss
Vi var hurtigere færdige end vi havde regnet med, så vi ombookede vores billet og tog tilbage til bilen et par timer tidligere end oprindeligt beregnet.
Vejret var blevet bedre i løbet af dagen, så det var en rigtig flot tur tilbage.
Lidt udenfor havnen var vi så heldige at se en lille hval. Den lignede en delfin, men var for stor, så vi gætter (efter en del Google-aktivitet) på at det er en grindehval.
Vejret er generelt mere til varm kakao og vafler end det er til is, men det er lunt, solen skinner og vi havde fortjent en belønning for at bestige vulkanen. Pigerne have fået penge med fra Lene til en is, så da lejligheden bød sig måtte vi selvfølgelig så til.
På vejen tilbage fra toppen så vi flere ting som stammer fra udbruddet i 1973. På bakkerne havde de sat vejskilte op der hvor vejene var neden under jorden.
Det er nemt at se hvor lavaen er nået til. Vi blev enige om at husene nok er nye, men det er i hvert fald et meget konkret tegn i hverdagen på at vulkanen er der.
