På vej rundt om slottet stoppede vi ved en bænk og fik en medbragt bolle med ost. Vi sidder og kigger på hvor svært det må have været at indtage borgen da Sara pludselig udbryder: “Der er en kanin!”
Det forstår vi ikke noget af, og tror først ikke rigtig på det, men må konstatere at hende evne til at spotte ting ingen andre ser er helt uforlignelig. Ganske rigtigt kravler små “bjergkaniner” rundt på klippeskrænten. Meget mystisk og lidt hyggeligt.
