Sofie og Sara skulle begge have noget med til fælles brunch i deres klasser i dag. Sara havde de sidste pebernødder vi bagte sammen, Sofie klasse var glade for at hun havde meldt sig til pandekager, for som en af de andre sagde: „din fars pandekager er bare så gode.‟
Så Sofie og jeg bagte en kæmpe stak i aftes, og vi måtte bare lave et par af dem rigtig glade, så hun kunne tage den med og sige: „se, her er pandekagerne, og de er også glade for at se jer…‟
