Billeder og historier fra vores hverdag
Vi var hurtigere færdige end vi havde regnet med, så vi ombookede vores billet og tog tilbage til bilen et par timer tidligere end oprindeligt beregnet.
Vejret var blevet bedre i løbet af dagen, så det var en rigtig flot tur tilbage.
Lidt udenfor havnen var vi så heldige at se en lille hval. Den lignede en delfin, men var for stor, så vi gætter (efter en del Google-aktivitet) på at det er en grindehval.
Vejret er generelt mere til varm kakao og vafler end det er til is, men det er lunt, solen skinner og vi havde fortjent en belønning for at bestige vulkanen. Pigerne have fået penge med fra Lene til en is, så da lejligheden bød sig måtte vi selvfølgelig så til.
På vejen tilbage fra toppen så vi flere ting som stammer fra udbruddet i 1973. På bakkerne havde de sat vejskilte op der hvor vejene var neden under jorden.
Det er nemt at se hvor lavaen er nået til. Vi blev enige om at husene nok er nye, men det er i hvert fald et meget konkret tegn i hverdagen på at vulkanen er der.
Fra toppen af Eldfell kunne vi se helt til Surtsey. Meget det er de bagerste ø man kan skimte i disen.
Vi er gået op til et museum om vulkanudbruddet i 1973. De har et hus der er udgravet efter at være blevet dækket af udbruddet.
Meget spændende og fascinerende.
Efter en kort og fredelig sejltur er vi ankommet til Heimaey.
Søpapegøjer fylder meget alle steder.
Det gør vulkanudbrud også.
Vi har sat bilen og er tjekket ind på en lille færge der sejler os til Vestmannaeyjar. Vi skal se en vulkan og et museum om udbruddet i 1973 og så Heimaey i det hele taget.
