Tag Archives: fundament

Byggestatus

Vi er færdige med isoleringen, remmene er monteret og vi er begyndt at pudse soklen op så den kan blive malet sort.

Det passer fint at isoleringen ligger op til 10 cm under overkanten af fundamentet.

I morgen skal vi lægge støbegitter ud til armering af gulvet og måske pudse resten af soklen op.

Vi har også fået kørt alle de ekstra byggematerialer retur til byggemarkedet. Bla. 22 fundablokke.







Isolering murpap og remme

Vi er nået til at lægge isolering i gulvet. Første lag er på plads, og halvdelen af andet lag er kommet i.

Vi har lagt murpap på fundamentet for at forhindre fugt i at trække op fra muren ind i træskelettet.

Lige nu er vi ved at måle ud og lægge den sidste rem på. Resten af skelettet skal bygges op fra remmene i bunden.

Vi måler ud og borer huller i remmene så de kan spændes ned til fundementet med de gevindjern der er støbt ned i fundamentet.













Fyraften

Det nederste lag i gulvet hedder nøddesten. Dem er der ca 10 cm af. De er blevet trukket af her til aften i et jævnt lag. (meget tungt)

Så nu er vi klar til i morgen at kontrollere jævnheden, som vi lige nu er meget stolte af.

Vi måtte (kun) skovle tre trillebør fulde ud som var kørt for meget på.

Bagefter skal der lægges isolering i. 30 cm af det.









Udgravning, tjek

Så nåede vi så langt med byggeprojektet. Der er gravet ud til fundment, kørt “nøddesten” ind (7 tons) og der er sat forskalling op (hvor det er nødvendigt) til støbning af fundament.

Der er lavet træk-rør til el og vand, og der er tilsluttet kloak.

Jorden er læsset i to containere.

Betonbilen kommer på fredag.