Vi har de sidste par uger haft en gæst i huset. En lille mus. Vi opdagede den en dag Katrine var på vej op ad trappen og den var på vej ned.
Den har mest boet under gulvet i køkkenet, men den har ind imellem været oppe i stuen og i køkkenet. Den har heldigvis kun været på gulvet, så der er ikke blevet ødelagt noget.
Problemet har mest været at den har lavet nogle kradselyde som forstyrrede os om aftenen og natten.
Vi kunne ikke sætte fælder op i kælderen, så vi købte en museskræmmehøjttaler for at få den til at flytte ud.
Det betød så at den kom op i stuen og køkkenet igen så vi kunne fange den med almindelig musefælder. Troede vi.
Den var åbentbart den mest smidige, sneaky ninja-mus nogensinde. FEM gange tog dem lokkemaden fra vores fælder uden at blive klappet.
Men i går morges var dens held sluppet op, eller også var den bare blevet sløset og træt af livet. Fælden var klappet og musen klappet i.