Et højdepunkt på turen var vandretur op til Islands næsthøjeste vandfald. Det er en rigtig fin og spændende tur i sig selv med nogle utroligt flotte udsigter undervejs.
Vi klatrede gennem en klippegrotte (en del af stien)
Krydsede floden ved at springe fra sten til sten og balancere over en træstamme. (også en del af stien)
Klatrede op ad bjerget. Nogle steder var det så stejlt at der var sat reb op til hjælp.
Så mange fantastiske udsigter
Så det næsten 200 m høje (198 ifølge skiltet) vandfald og et par mindre.
Blev guidet (af en dygtig stifinder) og hjalp hinanden med hvor det var godt at træde.
Fik krammer når der var brug for det.
Oplevede kun en gang (halvanden) at det var lige ved at være ubehageligt (højdeskrækpirrende, men ikke farligt)
Så vandfaldet ovenfra.
Vadede gennem floden (en del af stien) ovenfor vandfaldet, for at komme ned igen på den anden side i stedet for at gå tilbage samme vej.
Vi havde vores crocks med så vi ikke skulle gå på stenene i floden med bare tæer. Men vi har kun tre par, så jeg måtte tilbage med det ene par efter første tur. (Tredje gange gennem floden var ret koldt…). På den måde kunne jeg også følge både Sara og Sofie over.
Så næste hold komme sikkert over.
På vej ned kunne man vælge klatreruten eller den almindelige vandrerute. På det tidspunkt syntes vi at vi havde klaret nok, så vi tog den nemme vej ned. Det var også begyndt at regne lidt, så vi havde ikke lyst at klatre på våde klipper.
Alle var super seje og i godt humør hele vejen.
Det blæste virkelig meget på toppen, så det var rigtig rart at komme ned i læ af bjerget igen.
