Familieblog Rostgaard

Hjemme igen var der afslapning og kaffe på programmet. Vi nød de medbragte brioche croissanter med creme som vi havde fundet i supermarkedet. Meget lækkert.

Sara havde lyst til (brug for nærmest) at få fat på en hat. Så da vi alligevel var i den nærmeste by med butikker gik vi en tur for at se om vi kunne finde en hat – og for at gå en lille tur og se på byen.

Hattejagten var en succes.

Der er masser af firben her, også på vores terrasse. Denne her var på jagt efter nogle af vores krummer.

Vi havde planlagt en stille dag med indkøb og lidt småture, så det var oplagt at starte dagen langsomt med en lækker brunch på terrassen.

Efter et kort stop i det lokale supermarked kom vi hjem og fik en velfortjente snack. En passende afslutning på en rigtig fin tur.

Vi fik nemt en parkeringsplads og fik betalt for vandreturen. Men inden vi kom afsted var hele pladsen fyldt godt op.

Det meste af stien var på udturen ret varieret. Og næsten hele turen var inde bag nogle buske/træer. Heldigvis var der ind imellem kig til udsigten.

Længst inde kom vi til et fint vandfald, hvor vi holdt pause og fik frokost.

Oppe igen fra vandfaldet drejede vi over på en anden sti for at tage en anden vej tilbage. Det betød rigtig mange trin op ad trappen.

Ovenfor den lange trappe nåede vi til en Levada. Derfra var turen tilbage til bilen nærmest flad.

Et sted skulle vi en “etage” ned, men der var en fin trappe.

Vi så mange fisk i kanalen. Men vi kom også forbi flere bassiner og der lå en sø længere oppe, så ser er nok gode betingelser for små fisk.

Tilbage ved bilen var vi godt tilfredse med timingen, så vi undgik at gå tur i tågen.

Det var en lidt intens nedkørsel. Lange stykker med fald på 20% og et enkelt skilt med 32% fald.

På vej til dagens vandretur er vi kørt opad fra vores lejlighed i ca 25 min. Man skulle ikke tro det var muligt.

Der er meget fladt på toppen.

Vi havde brug for en helt stille dag, så det er blevet til en masse hygge i sofaen, læse bøger, se film og så en lille vandretur i området omkring vores lejlighed.

På museet og flere steder i supermarkeder har vi set denne kombination. Poncha er en slags appelsindrik med rom. Kagen er en lille udgave af sne store honningkage de havde udstillet på museet.

Det smagte dejligt.

Sidste stop inden vi vendte næsen hjemad var det vestligste punkt. Der var et lille fyrtårn og en fin udsigt. Vi fik lidt madpakke og en tår kaffe.

Tredje stop var en lille by med et museum hvor de kværner sukkerrør til sirup. Det lignede et arbejdende værksted, men ingen produktion i dag.

De havde en kæmpe honningkage, fremstillet april 2024 med planlagt spisning april 2025.

Vi købte en lille aftensnack med hjem.

Dagens andet stop var en lille by, hvor de havde lavet “turist-sti” gennem bananplantager. Den lå inde i byen, så det var ikke nogen lang tur. Men meget sjov og hyggelig.

Vi tror de pakker dem ind når de skal til at modne. Det er uklart hvorfor.

Et par steder var der også finde blomster.

Vi så en del af disse små banan oder, men 3,25 for en lille banan virker i overkanten.

Små nye baner på vej.

Efter den lidt lange tur i går havde vi lyst til en mere stille dag i dag. I hvert fald hvad angår vores ben. (jeg var godt nok ude på en løbetur i morges)

Så programmet var en køretur langs kysten mod vest for at se lidt forskellige fine steder.v

Vi startede i den lille by, hvor vores lejlighed ligger. Vi gik en lille tur, så på havnen og et udsigtspunkt

Der er KÆMPE ænder her.

De trætte ben får en pause mens aftenskolen nydes til en kop kaffe.

Vi synes det er sjovt at prøve det som er mere almindeligt i supermarkedet i forhold til derhjemme. Dragefrugt er ikke så eksotisk, men det er alligevel ikke noget vi inder i massevis i vores lokale supermarkeder. Så det blev til en lækker salat i dag.

Vi besluttede at køre hjem langs kysten rundt om øen mod øst. Det var en fin tur. Vi stoppede ved et enkelt udsigtspunkt og tog lidt billeder. Det var kun Katrine der var ude på udsigtsplatformen.

Mange af turene på Madeira udspringer af øens geografi. Den er ligesom en langt bjergryg der vender øst-vest. Det betyder at det ofte regner på nordsiden, og sjældnere på sydsiden. For at føre noget af det vand over til den anden side er der en række akvædukter som starter oppe i bjergene og fører vandet over på den anden side. De har været nødt til at vedligeholde dem, så der er stier langs med man nu kan gå på som turist. Det koster en lille smule, men er flotte ture.

Et sted skulle vi “bagom” et vandfald. Det var ikke rigtig muligt at undgå at blive våd, så vi fandt regnjakkerne frem.

Sara skulle røre ved vandet. Det har ret meget fart på lige på dette sted. Andre steder flyder det mere roligt.

Vi holdt en pause og spiste en sandwich nedenfor den meget smukke bjergside herunder. Der var en kant vi kunne sætte os på. Ingen bænke nogen steder.

Inde i bunden af turen kom vi til Lavadaens begyndelse. En lille opdæmning hvor noget af vandet blev ledt over i kanalen.

De har systemer for at de kan lukke for nogle kanaler og åbne for andre. Så rund på øen har man en kalender for hvornår der er vand i kanalen.

Et sted gik ruten igennem en kort tunnel. Nogle steder er de meget lange, og man skal have pandelampe med for at gennemføre turen. Denne var kun ganske kort.

Nogle steder var der meget stejlt og vi gik på kanten. Men der var heldigvis sat “hegn” op, så det var faktisk ikke ubehageligt.

Sara ser lidt skeptisk ud, men hun klarede det meget flot. Det er vist mest lyset der skinner lidt meget i øjnene på dette billede.

Vi skulle samme vej retur, som vi var gået ind. Lidt længer nede var stien mange steder bredere og fin at gå på. Andre steder var det meget mudret.