Familieblog Rostgaard

Vi var igen nede og se efter næbdyr da vi kom retur til campingpladsen.

Selv hvis vi ikke havde set næbdyr havde det været en smuk tur alligevel.

Fødder og forkølelser blev taget bestik af i morges, og vi valgte at forsøge hele turen på ca 14 km. Det er en meget smuk og speciel dal ind gennem en kløft. Der er flere “sideture” som alle var meget spændende.

Undervejs skulle vi over floden flere gange, men det er kun trædesten man skal balancere på. Det gik fint og ingen fik våde fødder undervejs.

Inde bagved den smalle slugt kom vi ind til en høj skakt. Meget specielt.

Et andet sted har regnvang gennem flere hundrede tusind år samlet sig i klippen (sandsten) så den er som en svamp. Vandet siver ned, og når til et lag skiffer, det ikke kan komme igennem, så det løber ud og ned ad klippen. Det gør slugten meget fugtig og betyder at disse urgamle bregner (kongebregne) som ellers er næsten uddød er overlevet siden dinosaurerne, selvom Australien ellers er blevet for tørt i perioden.

På vej til receptionen for at tjekke vejrudsigten stod en kænguru og fik lidt morgenmad.

Det er åbentbart ikke helt ualmindeligt at have næbdyr i baghaven på campingpladsen. Det har de i hvert fald også her. Så vi gik ned til floden og kiggede. Og så et par stykker.

Vi skulle naturligvis smage kænguru, når vi lige så så mange i dag. Det blev ret godt. Lidt som oksekød. Slet ikke som kylling overhovedet.

Der er kun et par pladser heroppe, så vi var heldige at få booket en plads for 2 overnatninger.

På vej ind til pladsen måtte vi køre igennem en flod (under 10 cm).

Vi har hele tiden vidst at vi nok skulle se dem rigtigt. Men det var alligevel overraskende hyggeligt da de lige var tæt på vejen i dag.

De kører med meget lange lastvognstog. Vi så et par stykker med 3 trailere. De er vist endnu længere inde i det centrale Australien.

Vi havde egentlig booket en campingplads, men valgte at springe den over. Det regnede meget og der var lovet 80-100 mm dagen efter, så vi besluttede at bruge regnvejrsdagene på at køre sydpå.

Der var uendelige partisan-frø som vi stak os på, og som satte sig fast i sålerne.

Sofies aktuelle rekord er 20.158m

Vi havde booket 2 ture med samme firma, denne gang ved Whitsunday med både udkigsplatform, vandretur, strandtid og snorkeltur.

Vi fik anskaffet en vandtæt taske som kunne bruges til at tage billeder med telefonen under vandet. Så nu er der billeder af koraller.

Der var meget køretid. Vi så både sukkerrørstog og kørte igennem en indhegning med køer. (vi så en kænguru på denne del på vejen tilbage samme vej)

Dagen startede med brunch og langsom afgang fra campingpladsen, så klokken var hen ad 10 før vi kom afsted.

Alle billederne her er fra da vi kom frem, pånær det sidste af mangoen.

Kæmpe ting: der findes en række kæmpe ting rundt om i australien. I dag kom vi forbi den kæmpe mango. Så vi holdt frokostpause og tog et par billeder.

Vi er tilbage på samme plads som i aftes, men et nyt spot.

Vi ville ud og se på koalaer. Og der er gode chancer for at se dem på magnetic island.

På et tidspunkt har man flyttet en gruppe koalaer over på øen, og i mellemtiden er bestanden på fastlandet blevet presset. Men de trives heldigvis godt på øen.

Vi fik en lækker is på stranden.

Vi gik også en tur på en sommerfuglesti. Der er et par arter som flyver til magnetic Island og overvintrer.

Så på klippekænguruer

Købte klipklapper til Kristian og Sofie.

Koalaer flytter sig ikke så meget, så det er både relevant og nyttigt at turister og lokale lægger en pil ud på stien som peger mod det træ hvor der sidder en koala.

Er et meget højt vandfald. 269 meter i et samlet fald. Det er højt. Det er næsten 100 meter højere end Glymur i Island.

Ved parkeringspladsen var der mange sommerfugle, så vi fik et par gode billeder af de “store blå” man kender fra tropezoo.

Fra udsigtsplatformen lige ved parkeringspladsen var der fin udsigt til vandfaldet.

Men man kan også vælge at gå ned og se det nedefra. Det er en “lille” vandretur på knap 2 km hver vej. MEN der er jo højdeforskellen, som er på lidt over 300 m. De skriver at det er en hård tur, som man skal afsætte mindst 2 timer til. Vi brugte lidt mere og syntes det var lidt hårdt, men også flot og spændende.

På vejen ned var der flere steder et flot udkig til vandfaldet.

Nede i bunden tog vi et godt langt hvil og kiggede på vandfaldet på det helt rigtige tidspunkt, hvor skyggen fra bjerget ved siden af falder hen over en del af vandfaldet.

Vi er usikre på hvad det er man ikke må her. Vores bedste forslag er: Danse eller sparke stil småsten. Kom meget gerne med bud i kommentarerne.

Vi var egentligt kørt hen for at se en mole (pier) som er ret typisk. Denne er særligt fordi man kan være heldig at se en søko. Det gjorde vi ikke, men til gengæld kom vi samtidig med at en lokal sejler havde båret en havskildpadde han havde fundet op. Den var en “floater” hvilket betyder at den formentlig har slugt en plastpose eller flaske med luft og derfor ikke kan dykke ordentligt. Så ligger de og flyder i overfladen og går normalt til hvis de ikke bliver hjulpet.

Kristian var med til at redde den ved at bære den ind til en der kom og hentede den for at køre den til et sted hvor de hjælper vilde dyr med at komme sig og komme tilbage i naturen. Så nu kan vi sige at vi har reddet en havskildpadde.

Tidligt om morgenen rumsterede det bag vores camper. Men det var bare fordi den lokale kasuar kom ned fra skoven. Men det blev ved med at rumstere, og så kom kasuar nummer to ned lige bagefter. Godmorgen.

Solopgangen var rigtig fin. Vi står tidligt op for at nå at udnytte de få lyse timer. Så vi får set mange fine solopgange.

Vi var klemt ind på den allersidste plads ned mod stranden.

Dagens næste stop er en lille vandretur ind til et vulkan-tube-krater

Vi er ikke helt sikre på hvordan det er opstået, men det vist noget med noget damp fra en vulkansk åre langt under jorden, som skyder op og laver et rør.

Der er 45 meter fra kanten ned til vandet og det er ca 70 meter dybt under vandoverfladen.

Vandet og det økosystem der er dernede har været isoleret fra andre vand-masser i mange tusinder år. Så der lever helt særlige arter og organismer, som sandsynligvis kun findes lige netop her.

Der er krokodiller og meget andet i vandet rundt om Australien, så det er generelt forbudt at røre ved vandet, men her langt inde i skoven. Der må man godt.