Familieblog Rostgaard

Vi har langt om længe fundet en pakke rugbrød. Supermarkedet i Yalara havde lidt. Så vi har fået rugbrød til frokost i dag.

Vi har været på en tur ud at se et kunstværk der består af lys i mørket i ørkenen. Det var meget flot.

Sofie har lært mig at man godt kan se de del af månen der ikke er lys på ved de første eller sidste månefaser. Det er solens lys der reflekter på jorden og lyser månen op.

Eftermiddagen har vi brugt på 3 gratis aktiviteter på campingpladsen. Et oplæg om bush-food med spiselige planter, en film og q&a om astronomi og en workshop hvor mænd kunne få lov at prøve at spille didgeridoo.

Vi har ikke tøj nok til 6,5 uge, så det har hele tiden været planen at vaske undervejs. Heldigvis har alle campingpladser gode muligheder. Det er mest praktisk hvis det er et sted vi skal være mere en en enkelt overnatning. Og herinde er der så tørt, så det tørrer lynhurtigt.

Der blev vasket en vask i går (som tørrer færdig nu) og en er lige ved at blive sat over. Vi har en nat mere her på pladsen, og en vandretur i morgen inden vi skal videre nordpå.

Det er virkelig dejligt at vi er kommet så langt nordpå at det igen er varmt nok til at være ude det meste af dagen. Efter solopgangskigningen kørte vi tilbage til campingpladsen og lavede brunch. I mellemtiden var det blevet varmt nok til at det var behageligt at sidde ude og spise.

Vi er super tidligt oppe. Vækkeuret ringede samme tid som normalt, men vi havde gjort bilen så klar som mulig, så pigerne bare kunne dumpe ned i deres soveposer og så kunne vi køre 6.25.

Det var en meget flot morgen.

Uluru var fin som altid, men man må ikke fotografere fra den bedste side, så der er meget skygge på. Det er klart at solnedgangen er mere populær.

Vi er kørt ud for at se solnedgang igen. Denne gang lidt bedre forberedt på hvad vi skal forvente og hvad der er smart at have med.

Der blev hygget med fletning og snak til den gode udsigt.

Der er også meget smukt den anden vej, ud mod solen, med træerne i silhuet mod solnedgangen.

Lige inde solnedgang kom politiet og stillede op ved udkørslen. De tjekkede alle om man havde drukket alkohol. Det var der rigtig mange der havde (kunne vi se mens vi sad der) men der var vist ingen problemer. Vi lagde i hvert fald ikke mærke til nogen der blev taget til side. Man må have 0,5 promille i Australien lige som i Danmark.

Det er stadig på lang afstand, men vi kan se den nu.

Fra vore plads ved Kulgera Roadhouse har vi kørt ca 3,5 time til Yalara (Ayers rock resort)

Vi er kommet forbi skilte som disse et par gange i dag. Lige sent nok for os, men hvis man fx er landet i Alice Springs, så er det måske en god påmindelse.

Ca hver 70-120 km ligger et “Roadhouse”. De er både cafeteria, bar, tankstation og ofte campingplads. Vi er nået til Kulgera Roadhouse og har fået en plads for natten.

De er ofte pyntet med ting (tøj, tasker, nips, mm) som folk har efterladt med vilje.

Et lidt fjollet sted, men også ret hyggeligt på sin egen måde.

Her til aften kører vi ind i Northern Territory.

Så nu har vi været i alle staterne undtagen Tazmanien og Western Australia.

Der bliver både lyttet til lydbøger, ordnet mad, kigget, spillet, fotograferet, chattet og broderet mens vi kører. Det er især imponerende at Sofie kan få broderet mens det bumler derudaf. (vejene er generelt ikke ret gode, så det hele fryser og larmer en del)

Vi stopper næsten hver gang der er mulighed for at tanke. Det et egentligt ikke nødvendigt, men hvis en enkelt station er lukket, så er det dumt at have sprunget den forrige over.

Vi kiggede på en udstilling i lobbyen til et mine-museum. Vi har det miner nok, men det var sjovt at se en af de meget store fossiler de har fundet i området. Ham der fandt det troede i første omgang at det var et efterladt bildæk.

Noget af det som er helt særligt ved at være på den sydlige halvkugle, Er at mælkevejen er meget tydelig. Det få vi på vores astronomi-tur, men kan også se hver aften. Et kig på Google kunne afsløre hvordan kameraet nemt indstilles til at tage billeder af mælkevejen.

Uden for Coober Pedy ligger et område der hedder breakaways. Der kan man ikke køre med en almindelig bil, så vi havde booket en tur med en 4×4 bus.

De gav både en rundtur i byen, et besøg i et moderne hjem under jorden, oma.

Først besøgte vi en underjordisk kirke. En stor del af husene i byen er gravet ind i bakkerne og er halvt eller helt underjordiske. Det gør at der er en konstant temperatur på 22 – 24 grader uanset om der er frost udenfor eller temperaturen kommer op på omkring 50 grader midt om sommeren.

Efter besøget i kirken og et par andre småting rundt i byen kørte vi ud til ejeren af tour-firmaets hus. Her fik vi lov at komme indenfor hos Aron og Tina. De var hjemme, så vi fik os lige en kort snak med Tina, som er fra Danmark. Det var meget underligt at høre nogen snakke dansk, os selv snakke dansk til en så langt hjemmefra.

I deres have så vi en meget populær blomst, som vist nok er “nationalblomst” i South Australia.

Næste stop på turen var “Dingo-hegnet”. For at beskytte fåre-avlernes får har man bygget et 8.000 km langt 1,5 meter højt hegn. Alle fårene er på sydsiden og alle “næsten” Dingoerne er på nordsiden.

Turen gennem selve Breakaways var meget flot og særpræget. Vi mindedes nogle af de steder vi så i Island, som havde mange af de samme farver og landskaber.

Ved et udsigtspunkt fik vi lækre kølige bobler og god tid til at kigge ud.

Sidste stop på turen var ved Aron og Tinas “private” mine. De har et “claim” på et stykke jord, hvor det så kun er dem der må lede efter opaler.

På vejen tilbage blev det også til et par flotte billeder.