Category Archives: Sommerferie 2024

En af Sloveniens største turistattraktioner er Postojna drypstenshuler. Det er et meget stort og omfattende hulesystem.

Turen starter med at man kører i et tog 2 km ind i grotten. Her følges man på en vandretur rundt i grotten ca. 1,5 km, hvorefter man tager toget ud igen. Det er alt sammen meget flot og imponerende.

Der lever over 100 forskellige grotte-arter i hulen. Den største og den der fik størst opmærksomhed er Olms (på skiltene). Det er en slags amfibie som bevarer en del af sine larvetræk selv når den bliver voksen. Den har små bitte lemmer med tre fingre på forbenen og to på bagbenen.

Mens de er små har de øjne, men der gror et tyndt lag hud over inden de bliver voksne. Hele deres krop er lysfølsom og de kan mærke når det er ved at blive højvandet, for så er der mad på vej. De kan leve i op til 10 år uden at spise og blive 100 år gamle.

De skal have det meget mørkt, så det var svært at få ordentlige billeder af dem.

Dagens campingplads er godt inde i en skov. Vi kom til at køre ad bagvejen, og har måske overset et skilt med militært område. Vi fik i hvert fald ikke ros for at skulle låne nøglen til bommen for at komme ind fra bagsiden. Men det er en meget hyggelig plads, med masser af skygge. Det er som om resten af omgivelserne heller ikke bliver så opvarmede når der er meget skygge. Så her er rigtig rart.

Den grå bygning i baggrunden er toiletterne, så det er nærmest ideel plads vi har fået her.

Den anden ting Idrija er kendt for er kniplinger. De har haft en rig udvikling af teknikker og fremstilling. En del af forklaringen er at byen på grund af kviksølvminen, meget tidligt, har været velstående og teknologisk langt fremme.

Vi så både nogle klassiske og nogle mere moderne og kunstneriske kniplinger.

Et meget imponerende stykke arbejde er denne dug, der er stor nok til at dække op til 12. Det har taget ustyrligt mange timer at kniple det hele. Den var egentligt en gave til Titos kone men hun fik den aldrig.

De har en skole for kniplinger som stadig kører i dag. Den har omkring 400 elever om året. Og de afholder Idrija Lace Festival. Den seneste har lige være i juni 2024.

Idria er kendt for især 2 ting. Den ene er kviksølvminen der her ligget der i flere hundrede år. Det er den næststørste, og er sammen med en i Spainen blevet UNESCO verdensarv.

Selve museet er i et gammelt slot, som aldirg har været brugt af hverken konger, kejsere, prinser eller andre fornemme personer. Det er blevet bygget som hovedkvarter og administration for minen. Det fortæller lidt om den velstand minen har tilført byen.

De havde lavet en fin udstilling om minen og om kvivsølv. Kviksølv forekommer i to former. Den rød klump og i flydende form.

Hvis man kom til at skubbe lidt til montren kan man godt se at det er en jernkugle der flyder i kviksølvet.

Der var også en større samling af sjove og flotte sten samt fossiler.

Vi synes denne herunder ligner karamel-flager.

En del af udstillingen handlede også om minearbejderne og de forhold de havde at leve og arbejde under. Kuglerne i kuben symboliserer dem der mistede livet i minen. Tavlen med numre blev brugt til at hver arbejder tog sit nummer med i minen om morgenen, og hvis der manglede et nummer om aftenen, så kunne de gå ned og lede efter dem.

Vi fik også en længere gennemgang af områdets historie fra før første verdenskrig og frem til nu, hvordan området har været både, Østrigsk, under italiensk facisme, besat af nazityskland og endelig en del af det kommunistiske Jugoslavien, for nu at være sig selv. Alt sammen på kun 100 år.

Rigtig mange steder undervejs til første stop i dag så vi lastbiler fyldt med bistader ude på markerne.

Ferie skal ikke kun være tidligt op, så vi tog en stille morgen og lavede lækker brunch.

Vi har en lang køredag foran os i dag, næsten 2 timer…

Vi kørte 25 minutter fra campinpladsen til Tolmin Gorge. Der skulle være mange turister, så vi tænkte vi ville komme sent og tage det som en aftentur. Det var en god ide. Vi startede med at køre helt op til den nærmeste parkering, og fik nemt en af de få pladser.

Efter at stillet vores spørgsmål til billetudsalget gik turen ind i kløften. Der var gode stier hele vejen, men ret mange trapper. ca 500 i alt fortalte skiltet på vej ind.

Der var flere steder man kunne gå ud (eller ind med online billetter) så vi valgte at tage den lidt nemmere vej tilbage til bilen – ad den normale vej.

Tilbage på campingpladsen stod den på rødvin, salat med grillede grøntsager og mozarelle, grillet polenta og højrebsbøffer.

Lige ved campingpladsen starter en vandretur op til et vandfald tæt på. Vi kom tidligt afsted, så varmen var ikke rigtig stået op endnu.

Der var flere meget flotte udsigter. Mange steder er vandet i floden helt turkis. Det er flot og facinerende.

Et stykke oppe mødte vi et billetkontor. Det kostede en familiebillet til 12€ at komme videre.

Der var gode gangbroer mange steder.

Vandet er så klart at det nogle gange er svært at se at det overhovedet er der.

Sara var træt så hun tog en slapper i hængekøjen, mens vi andre gik en tur ind til byen. Det er meget hyggeligt at få set lidt af det sted man er landet så det ikke bare bliver en lang række af campingpladser man bor på, men man får en oplevelse af de små byer også.

På mellem byen og campingplads ligger endnu en fin kløft som vi dermed også fik kigget lidt på.

Sara er god til at finde steder hvor der kan sættes hængekøje op. Selv når andre tænker. Der er ikke plads, så kan det ofte sagtens lade sig gøre. Meget hyggeligt.

En af de gode ting ved at have hængekøjen med, er at det er en anden måde at sidde/ligge på. Man kan godt blive lidt træt af den samme bænk og stol inde i bilen. Så med hængekøje, klapstole og bilen tilsammen er det helt ok.

De har ikke regnet meget, men da der rullede mørke skyer ind over pladsen, og det begyndte at rumle, pakkede vi tingene sammen og klappede taget ned.

Der er som regel lidt koldere når man er tæt på vandet. Så en lille tur ned til floden for at se om det var tilfældet her også. Det er det, og der er fint, men turen tilbage op ad alle trapperne gør at det ikke kan betale sig.

Et firben kravlede lige forbi.