Category Archives: Sommerferie

Aftentur til byen

Sara var træt så hun tog en slapper i hængekøjen, mens vi andre gik en tur ind til byen. Det er meget hyggeligt at få set lidt af det sted man er landet så det ikke bare bliver en lang række af campingpladser man bor på, men man får en oplevelse af de små byer også.

På mellem byen og campingplads ligger endnu en fin kløft som vi dermed også fik kigget lidt på.

Hængekøjehygge

Sara er god til at finde steder hvor der kan sættes hængekøje op. Selv når andre tænker. Der er ikke plads, så kan det ofte sagtens lade sig gøre. Meget hyggeligt.

En af de gode ting ved at have hængekøjen med, er at det er en anden måde at sidde/ligge på. Man kan godt blive lidt træt af den samme bænk og stol inde i bilen. Så med hængekøje, klapstole og bilen tilsammen er det helt ok.

Dagens ninus

Det er vidst ikke en overdrivelse at sige at der har været meget varmt i dag. Man kan ikke rigtig komme af med varmen når man først sveder og så sidder/ligger man bare der og har undt af sig selv. Det skal lige siges at vi er glade for at være her og taknemmelige for at vi har så mange muligheder, vi har tråsalt valgt at være her. I hvert fald de fleste af os. Ninus er muligvis halvt tvunget med (hun kunne ikke rigtig sige imod).

Šunik water grove

Vi står tidligt op og kommer hurtigt afsted. I dag var vi oppe 7.30 og havde tjekket ud og var kørt fra campingpladsen 8.30. Det er godt at udnytte de lidt mindre varme timer først på dagen.

Vi er kørt hen til en lille vandretur ved en sideflod til den store flod vi kører og bor langs med.

På flere stier vi har gået på er underlaget fyldt med rødder.

Et sted kom vi forbi et stykke klippe eller en sten som ser ud til at blive holdt oppe af små kviste.

Mange steder skulle vi over vandløb eller en lille kløft. Men der var fine broer mange steder.

Vi så flere meget flotte sommerfugle undervejs.

Dette hjørne ligner der hvor Anna møder stentroldene i frost.

Kyllingeburger og aftenstemning

Det er efterhånden blevet en fast del af tur-menuen at vi skal have burger med kylling i. Det stammer fra det nogen gange lidt sparsomme udvalg i butikkerne i Australien, men er holdt ved. Det er ret lækkert.

Om lidt er det tid til et bad og så skal vi have en kop kaffe og en “runde”. Det er noget ældre og stammer fra en ferie hvor vi havde brug for at samle op på alle oplevelserne undervejs, så vi kunne prioritere mere af det vi synes var sjovt og godt, og mindre at det som vi ikke havde så meget lyst til. En dejlig sidegevinst ved runden er at vi kommer i tanke om alt det vi oplever, så vi bedre kan huske det bagefter.

Aftentur

Det er for varmt midt på dagen, så vi er ved at vænne os til en mere sydeuropæisk dagsrytme.

Op og opleve noget om formiddagen, og så en lang pause midt på, og måske en tur om aftenen.

Campingpladsen havde anbefalet at gå langs floden hvis vi ville ud på en lille tur. Vi valgte at stole på de lokale og blev belønnet med en fantastisk tur.