Billeder og historier fra vores hverdag
Tredje stop var en lille by med et museum hvor de kværner sukkerrør til sirup. Det lignede et arbejdende værksted, men ingen produktion i dag.
De havde en kæmpe honningkage, fremstillet april 2024 med planlagt spisning april 2025.
Vi købte en lille aftensnack med hjem.
Dagens andet stop var en lille by, hvor de havde lavet „turist-sti‟ gennem bananplantager. Den lå inde i byen, så det var ikke nogen lang tur. Men meget sjov og hyggelig.
Vi tror de pakker dem ind når de skal til at modne. Det er uklart hvorfor.
Et par steder var der også finde blomster.
Vi så en del af disse små banan oder, men 3,25 for en lille banan virker i overkanten.
Små nye baner på vej.
Efter den lidt lange tur i går havde vi lyst til en mere stille dag i dag. I hvert fald hvad angår vores ben. (jeg var godt nok ude på en løbetur i morges)
Så programmet var en køretur langs kysten mod vest for at se lidt forskellige fine steder.v
Vi startede i den lille by, hvor vores lejlighed ligger. Vi gik en lille tur, så på havnen og et udsigtspunkt
Der er KÆMPE ænder her.
De trætte ben får en pause mens aftenskolen nydes til en kop kaffe.
Vi synes det er sjovt at prøve det som er mere almindeligt i supermarkedet i forhold til derhjemme. Dragefrugt er ikke så eksotisk, men det er alligevel ikke noget vi inder i massevis i vores lokale supermarkeder. Så det blev til en lækker salat i dag.
Vi besluttede at køre hjem langs kysten rundt om øen mod øst. Det var en fin tur. Vi stoppede ved et enkelt udsigtspunkt og tog lidt billeder. Det var kun Katrine der var ude på udsigtsplatformen.
Mange af turene på Madeira udspringer af øens geografi. Den er ligesom en langt bjergryg der vender øst-vest. Det betyder at det ofte regner på nordsiden, og sjældnere på sydsiden. For at føre noget af det vand over til den anden side er der en række akvædukter som starter oppe i bjergene og fører vandet over på den anden side. De har været nødt til at vedligeholde dem, så der er stier langs med man nu kan gå på som turist. Det koster en lille smule, men er flotte ture.
Et sted skulle vi „bagom‟ et vandfald. Det var ikke rigtig muligt at undgå at blive våd, så vi fandt regnjakkerne frem.
Sara skulle røre ved vandet. Det har ret meget fart på lige på dette sted. Andre steder flyder det mere roligt.
Vi holdt en pause og spiste en sandwich nedenfor den meget smukke bjergside herunder. Der var en kant vi kunne sætte os på. Ingen bænke nogen steder.
Inde i bunden af turen kom vi til Lavadaens begyndelse. En lille opdæmning hvor noget af vandet blev ledt over i kanalen.
De har systemer for at de kan lukke for nogle kanaler og åbne for andre. Så rund på øen har man en kalender for hvornår der er vand i kanalen.
Et sted gik ruten igennem en kort tunnel. Nogle steder er de meget lange, og man skal have pandelampe med for at gennemføre turen. Denne var kun ganske kort.
Nogle steder var der meget stejlt og vi gik på kanten. Men der var heldigvis sat „hegn‟ op, så det var faktisk ikke ubehageligt.
Sara ser lidt skeptisk ud, men hun klarede det meget flot. Det er vist mest lyset der skinner lidt meget i øjnene på dette billede.
Vi skulle samme vej retur, som vi var gået ind. Lidt længer nede var stien mange steder bredere og fin at gå på. Andre steder var det meget mudret.
Undervejs i håndboldkampen fik vi lavet lidt god mad, som heldigvis kunne passe sig selv i ovnen det meste af tiden.
Der var også lige tid til at nyde solnedgangen fra terrassen i løbet af aftenen. Det er et meget fint sted vi har fundet.
Vi kom hjem så det passede med at vi kunne se bronzekampen, men vi havde desværre glemt at tage højde for tidsforskellen, så med lidt roderi med skærm og kabler, fik vi set de sidste par minutter af kampen.
Senere så vi naturligvis Danmark helt overlegent slå Kroatien.
Vi fik med hjælp fra Garmin lavet en vandretur lige i området. Det var en fin måde at se hvor vi er havnet og få en lille vandretur ud af det.
Der er flere særprægede og flotte blomster som vi ikke er vant til. Mange af dem vi kender som stueplanter står bare i vej siden.
Der er sukkerrør og bananpalmer i massevis.
Forbindelsen til dem derhjemme må holdes ved lige.
Efter en stille og rolig morgen, hvor vi bl.a. fik pakket ud og for alvor flyttet ind blev det til en tur til det nærmeste større supermarked, hvor vi handlede ind til måske hele den første uge.
Efter lidt utålmodig venten kom de med vores lejebil. Den er rigtig fint og kører udmærket.
Efter et LYN-hurtigt besøg i en butik tæt på lufthavnen og en lidt svær køretur (ny anderledes bil) kom vi frem til vores lejlighed. Her er meget fint og der var sat lidt luksus frem til os.
Sofie kørte os i lufthavnen.
Fin udsigt ned til Lissabon i flyet fra København.
Efter en omgang aftensmad i lufthavnen fk vi en kop kaffe hos Starbucks – i KÆMPE kopper.
Der blev puttet en del på turen fra Lissabon til Madeira. Det er en noget kortere tur, men især landingen i Funchal er meget voldsom. Piloterne har ekstra uddannelse fordi landingsbanen ligger på langs af bjerget.
Vi fik ret hurtigt vores baggage. Vi havde kun betalt for 1 indchecket kuffert, men i Kastrup tilbød de at tage vores håndbagage med som indchecket uden beregning.
Kommunens skadedyrsbekæmper fortæller at mus og rotter har nemt ved at klatre op gennem vores busk, så hvis vi vil undgå at de kommer ind den vej, så skal vi klippe den ned så den ikke når op til taget. Så det fik vi gjort i dag.
Så blev indkørslen samtidig godt en halv meter bredere. Det er også rart.
