Category Archives: Nordkapp

Lyst om natten

Sofie var meget opsat på at se hvordan det var når det var helt lyst til midnat.

Det lykkedes hende at holde sig vågen, men det var regn og ruskevejr, så hun var lidt sej, når hun gik med op til centeret for at se hvor lyst det var.

Der var ikke nogen sol at se, men lige som vi kom tilbage og hun var på vej op i seng, tittede solen frem, så vi kunne se ægte midnatssol fra førehuset i camperen.

IMG_5536

IMG_5534

Midnatssol

Vi var så heldige at selv om det var overskyet, blæsende, tåget og generelt gammeldags møgvejr begge dage valgte solen lige at titte frem fra 00.30 til 01.30, så vi kunne få nogle flotte billeder/oplevelser af rigtig midnatssol med hjem.

IMG_5268

IMG_5219-Edit

IMG_5202

På det sidste billede kan man se hvor skarp solen er ved at se på skyggerne. Her et selvportræt:

IMG_5703

Hverdag i Autocamperen

Vi begynder så småt at få styr på rutinerne i autocamperen. Her er en lille samling billeder af hverdagslivet på vejen.

 

På mange af de rejse-blogs, vi har læse som forberedelse, skriver de meget om hvad de får at spise – lidt underligt at gå så meget op i det, så her kommer et enkelt billede af frikadellerne, og så kommer der kun mere om aftensmad her på bloggen hvis vi prøver noget spændende.

På vej mod Nordkap

Så er ferien sat ind for alvor, det er faktisk et par dage siden, og vi har allerede oplevet en masse. Der har bare været så travlt med at opleve og køre så langt som muligt, så vi har ikke nået at få alting til at finde rytme endnu. I skrivende stund er vi lige kørt gennem Luleå, næsten ved toppen af den Botniske bugt. Vi er vel under et par timer fra polarcirklen. allerede i nat fem hundrede kilometer mod syd blev det ikke rigtig mørkt på noget tidspunkt i løbet af natten.
 
Men her kommer i hvert fald et forsøg på at uploade et par billeder. Allerførst et af selve autocamperen. Det er taget på det første stop lige undenfor Jönköping.