Category Archives: Diverse

Sofie hjælper med at lave mad

Sofie var rigtig god til at hjælpe med at lave mad i dag, hun puttede ting i skålen og var med til at røre rundt på panden når der skulle steges kød.

http://www.youtube.com/get_player

Da vi havde spist legede Far, Sofie og Sara med en fjernstyret bil. Sara sad på gulvet og var ellevild for at fange den når Far og Sofie kørte rundt om hende med bilen. Hun fik lov til at fange den en gang imellem, men hun piskede rundt på gulvet for at få fat i den. Vi legede også gemmefangeleg – hvor Sofie gemmer sig og Sara løber rundt og leder efter hende – det er ret hyggeligt.

Hektisk uge

Det har været en hektisk uge – så der er rart at vi alle sammen er hjemme igen nu.

Sofie, Sara og jeg tog til Borholm tirsdag for at holde fødselsdag og hygge med Farmor og Farfar – Tillykke til Farfar.

Fredag morgen tog jeg tilbage, for at lave spejderkursus hele weekenden.
Katrine kom over i stedet og var sammen med ungerne hos både Farmor og Farfar og Mormor og Morfar.

Søndag havde de Oldefar og Oldemor fra Holbæk med hjem og så gik vi ellers tidligt i seng alle sammen.

Gåtur ved Munkholm

I dag har vi været ude at gå en “frisk tur” som Niels Hausgaard ville have sagt.
Det var nu alligevel dejligt. Sofie besteg små bjerge i form af kæmpetræstubbe og Sara hyggede sig ved at have det store overblik.

Vi gjorde et forsøg med at have Sara siddende i en rygsæk-bærestol. den skal nok lige justeres lidt, men det gik faktisk rigtig fint, hun har et godt overblik og nyder at være med oppe hos os andre.

Aaaah – varmt vand i bruseren

Der sker en masse når vi sådan holder arbejdslejr med Mormor og Morfar. vi har fået varmt vand i bruseren og håndvasken på badeværelset, og der er kommet tryk på igen – så nu behøver vi ikke vente en halv time på at vandet bliver varmt, dejligt.

Vi skulle også have nyt håndtag på den ene dør i gården, det greb om sig og nu er hele døren renoveret.

Mini – Vinterferie

Vi har rigtig hygget os i går og i dag.

Mormor og Morfar er på besøg, så vi får rigtig ordnet en masse og hygget ind imellem.I går var alle pigerne med Katrine i københavn. Eftermiddagen blev brugt i Zoologisk have med en meget nyfødt girafunge.

Det var tre trætte piger der kom hjem klokken lidt over fem.

Her kommer et par billeder.


Sara har rigtig nydt at gå ture med Mormor og Morfar
Men hvis Sofie hjælper er det ekstra godt


Til frokost kom Oldemor og Oldefar forbi og skulle aflevere en lille gave til Sofie og Sara – det var vældig hyggeligt.

Sara med gå-vogn

Sara elsker at gå, det er vi sådan set glade nok for, men ryggene er ikke helt enige. Så nu øver vi den meget svære diciplin: gå med gå-vogn.

http://www.youtube.com/get_player

Og det går da meget godt – synes vi. Vi har ikke klippet ret meget i videoen (og vi har i hvert fald slet ikke klippet de stykker væk hvor hun skvatter til den ene og den anden side)

Knuthenborg

Sofie var igen i dag klædt ud som Pippi. De havde fastalavn i børnhaven. Alle syntes hun var mægtig fin.


Ellers har vi leget Knuthenborg – med biler og det hele, det fylder hele stuen, men dyrene bliver pænt lagt til at sove inden Sofie går i seng, så de forstyrrer ikke. Sofie vækker dem om morgenen hvis de ikke ser meget trætte ud, så får de nemlig lov at sove hele formiddagen også.