Category Archives: Diverse

Hjemme-formiddag med Sara

I dag skal jeg møde på arbejde sent, så jeg har taget en hjemme-hygge-formiddag med Sara. Vi har leget med togbane, legobyen og Sara har hjulpet mig med at pakke til i eftermiddag. Jeg skal have løbetøjet med for vi skal løbe DHL-stafet i aften.

Lige nu sidder hun og hygger sig med togbanen mens jeg opdaterer blog her ved siden af.

IMG_0077

Om lidt skal vi ud og pakke en masse affald i bilen og køre det til genbrug inden hun skal i børnehave til madpakketid.

Grillede auberginer med champignon og mozarella

I aftes kiggede vi lidt i en ny kogebog med italienske opskrifter, det var rigtig hyggeligt og meget inspirerende. Der kom noget helt andet ud af det end de opskrifter vi fandt, men det blev godt alligevel.

IMG_0054

Jeg skar nogle flade både af aubergine, og lagde under grillen (i ovnen). Jeg vil tro man kan skære tre både af en aubergine, og smide midten ud.

De skal have ret lang tid, vi gav dem 6 minutter, de skal nok have i hvert fald 10.

Hakkede champignon, salt og peber lægges på auberginerne og lidt olivenolie fordeles over.

IMG_0057

Så fik de en tur mere i grillen (4 min). Inden de kom i ovenen så de ud sådan her: IMG_0058

Champignonerne svinder en del, så kom bare rigeligt på.

Mozarellaen havde jeg skåret i smalle strimler, så den fordelte jeg hen over det hele, 1 mozarella til de fire stykker her.

til sidst fik de så 8 min mere under grillen til osten er smeltet og lidt gylden.IMG_0072

Pyntet med et par blade frisk basilikum ser de nu meget appetitlige ud, og smager rigtig godt.

IMG_0075IMG_0074

Velbekomme!