Vi havde en lang dag i går, så vi startede med at finde et supermarked og få handlet ind. Køleskabet var helt tomt, så det var nødvendigt. Vi benyttede lejligheden til samtidig at lede efter noget af det gode vin vi fik i aftes. Det lykkedes kun næsten. Den vi helst ville have fik vi ikke. Vi fik den mousserende vin vi starede med, som også var virkelig god. Så der er to flasker trygt pakket i baggagerummet.
Kort før grænsen holdt vi ind ved et monument over en udryddelseslejr fra 2. verdenskrig hvor fangerne bl.a. byggede tunellen længere oppe.
Vi ville gerne prøve lidt lækker slovensk mad. Så vi fandt en stribe restauranter som kunne tilbyde det og tog kontakt fra en ende af, for at se om de havde plads til os på et tidspunkt der passede med vores planer. Det havde Krištof. Vi ankom lidt i god tid, så vi kunne findet et sted at sove, men aftalte med dem på restuaranten at vi kunne blive holdende på deres parkeringsplads natten over. Det viste sig at være ret varmt og lidt støjende, så vi kunne have sovet bedre et andet sted, men det var rigtig rart at vi ikke skulle køre efter en middag med flere glas god vin.
Jeg fik spurgt om jeg måtte se den første flaske, så jeg kunne tage et billede. Vi ville se om vi kunne finde nogen af dem i supermarkedet, men tjeneren tog det som tegn på at vi var interesserede, så han fortalte en hel masse om hver af de næste vine. Det var meget fint at få en lille introduktion til slovensk vin.
Vi fik 5 retter plus appetizer og „bonuskage‟ samt 5 glas slovensk vin der passede til. Alt sammen meget lækkert.
Inden den kolde forret (marineret ørred) fik vi en lille anretning med tre små appetizere. Det ser ikke sådan ud, men tomaten er i virkeligheden friskost og den gule kugle på skeen er panna cotta lavet med gulerod.
Den varme forret var en lækker risotte med svampe, kammusling og parmesanskum. Risene var mere som almindelige ris end som vi normalt laver risotto, så væsentligt mindre cremet, men meget lækkert.
Hovedretten var kalvekød med selleri og en korn-kugle. Kuglen var meget lækker, en form for korn-grød, som fx bygotto med bacon der var friturestegt.
Til dessert prøvede vi deres udgave af Struklji. De var også gode. Lidt mere fast i det og lækkert med is og vaniliecreme til.
Der var mægtig hyggeligt. Udenfor stod en vinplante, som gav skykke og voksede helt ind over den halvåbne terasse det hele foregik på.
Som bonus kom tjeneren med en lille garnache-chokolade og noget der minder mest om en flødebolle. Der var lidt markronknas i skummet. Meget lækkert.
Det hele kostede 175 euro, plus lidt drikkepenge som ellers ikke er normalt i Slovenien, men vi synes de skulle have lidt for den gode oplevelse og fordi vi fik lov at sove på deres parkeringsplads.
Alt sammen meget lækkert, tak for den dejlig aften.
Vi er ved at have oplevet det af Logarska vi skal i denne omgang, så efter et lækkert bad på vores campingplads de sidste par dage går turen videre tilbage over bjerget.
Vi kom bl.a. forbi dette hus der ser ud som om det er ved at vælte. Det virker som en utilstrækkelig foranstaltning at sætte de tre advarselskegler op. Jeg håber de har en lidt bedre plan på vej.
Vi kunne ikke helt undvære en lille vandretur, så vi parkerede bilen i bunden af nabodalen til Logarska og gik en lille tur 4,5 km.
Det var også rigtig flot og en rigtig god tur. Det er lidt varmere end i går, så det er godt vi fik taget den lange tur mens temperaturen var endnu bedre til vandreture.
Inde i bunden af turen var en vandpost, hvor vi kølede hænderne lidt inden vi gik tilbage til bilen.
Vi ville skåne vores ben i dag, så vi tog en „turistvej‟ i stedet for endnu en lang vandretur. Det var en rigtig flot tur med rigtig mange flotte udsigter undervejs.
Selve vejen var lidt vildere end vi havde regnet med, men vores bil klarede det fint.
Øverst på turen kom vi forbi en lille fin kirke. Den lå meget flot med bjergene som baggrund.
De har noget med drager i Slovenien. Vi har set dem flere steder og der var flere af netop denne slags på vejen i dag.
Et af udsigstpunkterne var forsynet med en lille automat-butik med lækre lokale delikatesser. Vi sprang den over og nøjedes med udsigten. Bl.a. ned til Logarska dolina hvor vi gik tur i går.
Vi har god tid her til morgen og er ved at have tømt køleskabet, så vi spiser de sidste rester til brunch. Tænk en gang, man kan godt nøjes med 7 forskellige oste.
Et fast element i vores ture er efterhånden blevet bjerg-chips. Det er vist oprindeligt noget vi fik opfundet som en form for vandretursmotivation til dem under 35, men det er nu meget lækkert. Og så skal man ikke glemme at det jo faktisk er en form for medicin med noget salt når vi sveder og drikker meget vand…
Der er sket et eller andet med wordpress-appen. Det er som om den ikke kan håndtere roterede billeder længere. Det er drønirriterende og betyder at jeg er nødt til at bruge en anden metode til at uploade billeder. Heldigvis har der de allerfleste steder været okay forbindelse.
Det er varmt, men ikke hedebølge længere. Men når vi går længere vandretur, og i det hele taget er aktive udendørs midt på dagen, så skal der noget vand indenbors.
Campingpladsen tager kun imod kontanter og vi havde kun næsten nok. Så vi var forbi den lille butik nede i byen og hæve penge i automaten. Det betød også et lille smut i butikken efter de mest nødvendige fornødenheder. IS! (og chips)
Vi har gået en af de lidt længere ture i dag. Ud over de 17 km har vi klaret omkring 400 højdemeter på samme tur.
Det kostede 8 euro at køre ind i dalen, men vi ville faktisk hellere gå og opleve det hele lidt langsommere, så vi parkerede bilen udenfor og gik hele vejen ind gennem dalen.
Det var en ret fantastisk tur med en rigtig fin sti hele vejen ind.
Et sted kom vi ud på vejen og fandt et skilt hvor der stod at stien var lukket. Det er ikke sikkert det var vores sti, men det var lidt underligt alligevel. Vi fortsatte med at følge skiltene. Vi havde også en gps-sti på uret, som det var svært at blive væk.
Næsten helt ved målet kom vi til en lille cafe/souvenirshop. Vi stoppede dog ikke, men fortsatte op mod vandfaldet. Butikken ser lidt sammenbygget ud udefra, men der var faktisk ret hyggeligt.
Helt oppe ved vandfaldet fortsatte vores GPS-ture, men resten af turen var markeret som „mountainering‟ så vi nøjedes med at tage en kaffepause og et par billeder af vandfaldet. Der var også en lille cafe helt oppe på bjergsiden, men vi havde vores egen kaffe med og nød den i stedet.
Derfra gik turen nedad igen. Vi valgte at tage vejen. Dels for at se en anden del af dalen, dels fordi man kigger mere op når man går på en asfaltvej. På den lille skovsti skal man være opmærksom på hvor man træder og det var mere „inde‟ i skoven. Vejen var lidt mere åben med flotte udsigter til bjergene på begge sider.
Der var gang i noget byggeri eller tilsvarende helt oppe ved vandfaldet, så de kørte ind og ud af dalen med store lastbiler. Det var ikke noget problem. De kom to ad gangen med gode mellemrum imellem. Men det er uklart hvad de lavede, om det drejede sig om noget med floden eller en ny parkeringsplads, eller de blot skulle bruge den nedrutsjede sten et andet sted.
Vi er kørt op i bjergene igen. Det blev ‚ufoventet‛ en lidt længere tur rundt end vi have regnet med. Efter 30-40 minutter op ad en bjergvej var den vej vi skulle til venstre ad pludselig lukket. Så vi måtte køre en længere omvej, også ad små fine veje med skønne udsigter. Vi havde god tid, så det var slet ikke noget problem, nærmest en slags bonus.
Vi har fundet vores campingplads som er udgangspunkt for aktiviteterne de næste par dage.
På vej tilbage mod bilen gik vi en lille omvej omkring et område hvor der var en hel masse street-art. Det var mere særpræget end kønt, men det var helt sikkert imponerende og tydeligt at der var masser af kunstneriske aspekter og teknik involveret.
Det er ikke sikkert man kan tillade sig at kalde det en vandretur. Men vi gik lige omkring 7 km rundt i Ljubljana.
Det er en fin lille hyggelig by med mange skønne gader og hyggelige pladser. Vi så det meste af den gamle bydel rundt om borgen, som vi også fik et lille glimt af.
På den helt centrale plads i Ljubljana er der sat et skilt op med at det regner. Det ved de fordi de har hængt en sprinkler højt over pladsen. Formentlig for at man kan køle sig lidt på de varmeste dage, men i dag var det alligevel skyet og der kom en byge ind imellem, så det var mere en sjov feature.
En traditionel „ret‟ i Slovenien er Štruklji. De fås både med mad- og kagefyld. Vi fik en cappuccino og smagte en Štruklji med valnød og en med chokolade og hindbær.
Det var en fin bonus at vi kunne sidde under en parasol mens det kom en lille byge.
Sara plejer at være god til at lægge mærke til de sjove, interessante og flotte ting vi kommer forbi, som ellers er noget man bare suser forbi. Bl.a. lygtepæle. Så jeg kom til at tænke på hende og tog et billede af denne lygtepæl, som jeg tror hun vil synes godt om.
