Den anden ting Idrija er kendt for er kniplinger. De har haft en rig udvikling af teknikker og fremstilling. En del af forklaringen er at byen på grund af kviksølvminen, meget tidligt, har været velstående og teknologisk langt fremme.
Vi så både nogle klassiske og nogle mere moderne og kunstneriske kniplinger.
Et meget imponerende stykke arbejde er denne dug, der er stor nok til at dække op til 12. Det har taget ustyrligt mange timer at kniple det hele. Den var egentligt en gave til Titos kone men hun fik den aldrig.
De har en skole for kniplinger som stadig kører i dag. Den har omkring 400 elever om året. Og de afholder Idrija Lace Festival. Den seneste har lige være i juni 2024.
Idria er kendt for især 2 ting. Den ene er kviksølvminen der her ligget der i flere hundrede år. Det er den næststørste, og er sammen med en i Spainen blevet UNESCO verdensarv.
Selve museet er i et gammelt slot, som aldirg har været brugt af hverken konger, kejsere, prinser eller andre fornemme personer. Det er blevet bygget som hovedkvarter og administration for minen. Det fortæller lidt om den velstand minen har tilført byen.
De havde lavet en fin udstilling om minen og om kvivsølv. Kviksølv forekommer i to former. Den rød klump og i flydende form.
Hvis man kom til at skubbe lidt til montren kan man godt se at det er en jernkugle der flyder i kviksølvet.
Der var også en større samling af sjove og flotte sten samt fossiler.
Vi synes denne herunder ligner karamel-flager.
En del af udstillingen handlede også om minearbejderne og de forhold de havde at leve og arbejde under. Kuglerne i kuben symboliserer dem der mistede livet i minen. Tavlen med numre blev brugt til at hver arbejder tog sit nummer med i minen om morgenen, og hvis der manglede et nummer om aftenen, så kunne de gå ned og lede efter dem.
Vi fik også en længere gennemgang af områdets historie fra før første verdenskrig og frem til nu, hvordan området har været både, Østrigsk, under italiensk facisme, besat af nazityskland og endelig en del af det kommunistiske Jugoslavien, for nu at være sig selv. Alt sammen på kun 100 år.
Vi kørte 25 minutter fra campinpladsen til Tolmin Gorge. Der skulle være mange turister, så vi tænkte vi ville komme sent og tage det som en aftentur. Det var en god ide. Vi startede med at køre helt op til den nærmeste parkering, og fik nemt en af de få pladser.
Efter at stillet vores spørgsmål til billetudsalget gik turen ind i kløften. Der var gode stier hele vejen, men ret mange trapper. ca 500 i alt fortalte skiltet på vej ind.
Der var flere steder man kunne gå ud (eller ind med online billetter) så vi valgte at tage den lidt nemmere vej tilbage til bilen – ad den normale vej.
Tilbage på campingpladsen stod den på rødvin, salat med grillede grøntsager og mozarelle, grillet polenta og højrebsbøffer.
Sara var træt så hun tog en slapper i hængekøjen, mens vi andre gik en tur ind til byen. Det er meget hyggeligt at få set lidt af det sted man er landet så det ikke bare bliver en lang række af campingpladser man bor på, men man får en oplevelse af de små byer også.
På mellem byen og campingplads ligger endnu en fin kløft som vi dermed også fik kigget lidt på.
Sara er god til at finde steder hvor der kan sættes hængekøje op. Selv når andre tænker. Der er ikke plads, så kan det ofte sagtens lade sig gøre. Meget hyggeligt.
En af de gode ting ved at have hængekøjen med, er at det er en anden måde at sidde/ligge på. Man kan godt blive lidt træt af den samme bænk og stol inde i bilen. Så med hængekøje, klapstole og bilen tilsammen er det helt ok.
Der er som regel lidt koldere når man er tæt på vandet. Så en lille tur ned til floden for at se om det var tilfældet her også. Det er det, og der er fint, men turen tilbage op ad alle trapperne gør at det ikke kan betale sig.
Vi har fundet vores næste campingplads. Den er kæmpe stor, men alligevel hyggelig, og frem for alt, så er der pladser med lidt skygge. Vi har fundet en fin plads under nogle små træer.
Lidt tilbage mod campingpladsen, hvor vi drejede fra for at følge sidefloden ligger en kløft lige som den vi gik ved i går. Den stoppede vi også og kiggede på.
Vi står tidligt op og kommer hurtigt afsted. I dag var vi oppe 7.30 og havde tjekket ud og var kørt fra campingpladsen 8.30. Det er godt at udnytte de lidt mindre varme timer først på dagen.
Vi er kørt hen til en lille vandretur ved en sideflod til den store flod vi kører og bor langs med.
På flere stier vi har gået på er underlaget fyldt med rødder.
Et sted kom vi forbi et stykke klippe eller en sten som ser ud til at blive holdt oppe af små kviste.
Mange steder skulle vi over vandløb eller en lille kløft. Men der var fine broer mange steder.
Vi så flere meget flotte sommerfugle undervejs.
Dette hjørne ligner der hvor Anna møder stentroldene i frost.
Det er efterhånden blevet en fast del af tur-menuen at vi skal have burger med kylling i. Det stammer fra det nogen gange lidt sparsomme udvalg i butikkerne i Australien, men er holdt ved. Det er ret lækkert.
Om lidt er det tid til et bad og så skal vi have en kop kaffe og en “runde”. Det er noget ældre og stammer fra en ferie hvor vi havde brug for at samle op på alle oplevelserne undervejs, så vi kunne prioritere mere af det vi synes var sjovt og godt, og mindre at det som vi ikke havde så meget lyst til. En dejlig sidegevinst ved runden er at vi kommer i tanke om alt det vi oplever, så vi bedre kan huske det bagefter.
Det er for varmt midt på dagen, så vi er ved at vænne os til en mere sydeuropæisk dagsrytme.
Op og opleve noget om formiddagen, og så en lang pause midt på, og måske en tur om aftenen.
Campingpladsen havde anbefalet at gå langs floden hvis vi ville ud på en lille tur. Vi valgte at stole på de lokale og blev belønnet med en fantastisk tur.
