Author Archives: Kristian

Luksus-bade-oplevelse

Efter en hurtig omgang tomatsuppe på parkeringspladsen foran supermarkedet og turist.-kontoret kørte vi 4 km hen til et bade-sted.

Vi havde booket tid hjemmefra. Det var nu ikke så vigtigt, for der var ikke spor overfyldt.

Luften er kun omkring 8 grader (man kan se på billederne fra vulkanturen hvor meget tøj vi ellers har på. Men vandet er varmt. Nok omkring 32-35 grader. I hvert fald dejligt lunt.

Udsigten herover er taget fra der hvor vi er nede i vandet. Den fejler ikke noget.

Vi havde regnet med halvanden time, men endte med at være der i tre.

Lavaformationer

Efter frokost gik vi en tur rundt i området for at se de sjove, flotte, spøjse, underlige lavaformationer.

Et mål for turen var at se den grotte, som bliver kaldt for kirken. Den lignede faktisk lidt.

På vej tilbage valgte vi den sti der var markeret som svær. Det var en rigtig god tur, hvor man kom meget mere ind i området med de sjove formation.

Grotte

Dagens anden oplevelse var en grotte med en varm sø nede i. De lokale plejede at bade der, men et jordskælv forandrede tilførslen af vand, så det steg til 60 grader. Nu er der faldet igen til omkring 40. Stadig lige rigeligt varm til at bade i.

Det var utroligt smukt nede i grotten. Vi endte med at bruge overraskende lang tid på det.

Vandet er helt utroligt klart.

Oppe på overfladen igen, så vi at det hele ligger nede i en slags sprække. Det er faktisk svært at se hvor der skal være plads til grotten.

Geotermisk område

Næste stop på dagen var et stort geotermisk område. Vi fik utroligt mange indtryk på den lille tur vi gik.

Nogle steder var stenene tydeligt varme at mærke på.

Især ved sprækkerne, der skal man faktisk passe på ikke at brænde sig.

Den grå vandpyt på billedet herunder står og koger. Man kan se det bobler hvis man ser godt efter.

Ovenfor det mest interessante geotermiske område var et stort lavafelt, som man kunne gå flere lande ture i. Vi gik lidt rundt. Mange steder kommer der damp op af jorden.

Det er tydeligt at se hvor lavaen er nået til.

Der var anlagt fine gangstier meget af vejen. Men nogle steder trænger de til lidt vedligehold.

Nogle steder meget

Nogle steder virkelig meget…

Vulkan-krater

Vi er kørt en halv time mod syd, og når ned til Myvatn. Det er et område med rigtig mange ting vi gerne vil se. Første stop er en vulkan man kan gå op på kanten af.

Stien var ikke farlig, men Sara synes ikke det var så sjovt, så det var godt at holde i hånden, især når “hegnet” manglede.

Ásbyrgi

Odins hest har sat et aftryk i jorden, eller det er i hvert fald hvad sagnet fortæller.

Det er svært at se på billederne, men det er ligesom en halvt lukket dal med lodrette klippevægge omkring. Dalen er helt flad, og det omkringliggende land er også fladt. Bunden har form som en hestesko.

Meget underligt.

Der var en overraskende skovagtig skov i dalen.

Sara var helt udkørt, så hun blev i bilen, mens vi andre gik en kort tur.

Støvet grusvej

Turen ind til Dettifoss og videre nordpå var helt utroligt støvet.

Vi grinede ellers meget af at der ved håndvasken på toilettet ved Dettifoss var et skilt der fortalte at der ikke var vand nok i området, så man skulle spare på det. Der løber 400 kubikmeter vand gennem vandfaldet pr. sekund…

Men ud fra støvskyerne og bilens udseende kan det godt passe.

Dettifoss

Først et stykke franskbrød til eftermiddagsmad og så en vandretur til to af Europas mest imponerende vandfald. Dettifoss og Sellfoss.

Svaret på quizzen fra tidligere er netop dettifoss.

Ikke underligt at det vandfald kan lave en sky af vand.

Sellfoss er mere en række mindre vandfald, men ikke mindre flot og imponerende.

Det var flere sjove og spændende oplevelse på turen.

Helt sort sand

Og masser af hygge.

Klokken var næsten 18 da vi kom tilbage til bilen, så Sofie lavede tomatsuppe til aftensmad.

Meget lækkert.

Corona-frie

Vi voksne blev testet på færgen inden ankomst til Island. Hvis man har corona skal man isoleres i 14 dage, og det er lidt (helt vildt enormt meget) surt at gå glip af halvdelen af ferien. Resultatet er kommet.

Vi er begge fri for corona, så nu skal der bare opleves.

Vi slapper lidt af, for alle andre er jo også blevet testet, og der er meget lille sandsynligheden for at møde en af de syv aktuelt konstaterede tilfælde på Island.