Author Archives: Kristian

Sara er blevet hentet i lufthavnen af Sofie og ser ud til at have det godt.

Så er der gang i ovnkartofler. Noget af det vi tidligere har savnet, når vi har været på tur, er mad der er lavet i ovn. Grill dækket noget af det, men fx ovnkartofler er svært at efterligne. Der er måske også en lasagne i fremtiden for den lille omnia-ovn.

Der er kedeligt på motorvejen, sammenlignet med de andre små veje. Men rastepladsen her har lidt udsigt trods alt.

Her til morgen har vi afleveret Sara i lufthavnen.

Hun skal hjem og deltage i et par spejderarrangementer.

Det har været dejligt at have hende med, men også dejligt at hun har en masse andre gode muligheder og planer.

Vi valgte en tur ind og se fisk. Dm

Mest fordi der var koldt, så vi kunne slippe for varmen midt på eftermiddagen.

Vi fik en is da vi kom ud.

Efter en stille og rolig morgnen kørte vi mod Kroatien. Det er lidt uklart hvornår vi kørte ind i Kroatien. Der var mindst tre steder der så ud som om det var grænsen. På kortet ser det også ud som om den er lidt forvirret.

Dagen startede ganske roligt med en lækker brunch. Så der var god tid i skyggen og til at få pakket det sidste sammen.

Vi har fundet en campingplads tæt på lufthavnen. Den er rigtig fin og det er noget billigere end i Slovenien. Udsigten på billedet er fra hængekøjen og huset i baggrunden er toilet og bade bygningen.

Sara rejser hjem med fly fra Kroatien lørdag morgen. Det har hele tiden været planen, hun skal hjem på sommerlejr med spejderne fra Vipperød og et smut til Bornholm for at deltage i et andet spejderarrangement på Rømeregård.

Men der skal jo pakkes om, for meget af det hun har med her er det samme hun skal bruge på spejderlejr. Så der har været ordnet, puttet i og taget op af tasker her til eftermiddag. Men det ser ud til at der er landet en løsning nu, hvor hun får alt det med hun skal bruge, som hun ikke har glemt…

Vi kunne ikke komme videre sydpå fra vores stop i går og i stedet for at tage en ekstra nat med meget varme, er vi blevet på vores skov-camping ved Postojna.

Vi havde lyst til at se lidt af det område vi havde overnattet i, så vi stod tidligt op og gik en morgentur. Målet var en borg-ruin der skulle ligge ikke langt fra campingpladsen.

Der var ikke rigtig gjort noget ud af det, men der var et skilt neden for bakken, ellers intet. Det er ellers ikke nogen helt lille ruin.

Undevejs kom vi igennem en fin eng og en del skov. Det er ikke en ruin der bliver meget besøgt. Stierne var næsten helt overgroet, og nogle steder gik vi decideret offroad for at komme i den rigtige retning.

Vi så en sjov bille på vej tilbage til campingpladsen.

Vi har fundet en lille bitte camping på en gård. Det er nærmest bare i deres baghave man holder.

Sara har fundet et sted at sætte hængekøje op.

Jama betyder grotte eller hule. På engelsk hedder hulen Cross cave. Den er helt anderledes end Postojna, her var kun lavet ganske få tilpasninger, så man kunne besøge hulen, resten var naturligt. Vi blev udstyret med lygter så vi kunne se og gummistøvler så vi ikke fik våde fødder. Vi kunne nu sagtens have klaret turen i vores vandrestøvler/sko.

Det er en vand-grotte, hvilket betyder at floden stadig løber igennem hulen. Guiden fortalte at den ind imellem bliver helt oversvømmet, når det regner meget oppe på plateauet hvor floden løber ind under jorden. 

Inde i hulen blev vi delt i tre mindre grupper. Den ene lille var rent slovensk. De to større var på engelsk.

Et godt stykke inde i hulen var en lille udstilling. Det lille kranie ovenpå montren er fra en brun bjørn. Det store inde i er fra en hulebjørn.

Guiden fortalte at hulebjørnen uddøde fordi den ikke kunne finde mad nok da klimaet blev koldere for omkring 25.000 år siden. De spiste udelukkende planter og derfor kunne den ikke få mad nok til at overvintre. Det er også forklaringen på at langt de fleste skeletter fra hulebjørn er fundet i huler. De er simpelt hen døde mens de har overvintret, med for lidt i depoterne.

skeletterne er meget vel bevaret på grund af klimaet i grotten og den måde de er blevet begravet af aflejringer fra floden.

Knoglerne her er omkring 30.000 år gamle.

Længst inde på vores tur skulle vi ud at sejle på den første af over 20 søer i grotten.

Vi så et par andre ture komme ud, de har ture på både 3-4 og 7 timer, hvor man kommer meget længere ind i grotten. Den længste tur kan man kun komme på om vinteren og der er kun plads til ca. 100 gæster om året.

En kæmpe tudse/frø kom hoppende lige bag vores camper.

Tæt på Postojna ligger en borg der er bygget i åbningen af endnu et hulesystem. Det har været næsten umuligt at indtage den, fordi den på grund af placeringen kun kunne belejres. og med adgang til frisk vand fra hulens indre og smutveje ud på gennem hulesystemet kunne man fra borgen holde en belejring ud meget længe.

Det er en meget sjov blanding af klippe og bygning. Mange steder er det svært at se hvor klippen stopper og bygningen begynder. Der var forfriskende køligt inde i borgen.

En af Sloveniens største turistattraktioner er Postojna drypstenshuler. Det er et meget stort og omfattende hulesystem.

Turen starter med at man kører i et tog 2 km ind i grotten. Her følges man på en vandretur rundt i grotten ca. 1,5 km, hvorefter man tager toget ud igen. Det er alt sammen meget flot og imponerende.

Der lever over 100 forskellige grotte-arter i hulen. Den største og den der fik størst opmærksomhed er Olms (på skiltene). Det er en slags amfibie som bevarer en del af sine larvetræk selv når den bliver voksen. Den har små bitte lemmer med tre fingre på forbenen og to på bagbenen.

Mens de er små har de øjne, men der gror et tyndt lag hud over inden de bliver voksne. Hele deres krop er lysfølsom og de kan mærke når det er ved at blive højvandet, for så er der mad på vej. De kan leve i op til 10 år uden at spise og blive 100 år gamle.

De skal have det meget mørkt, så det var svært at få ordentlige billeder af dem.

Dagens campingplads er godt inde i en skov. Vi kom til at køre ad bagvejen, og har måske overset et skilt med militært område. Vi fik i hvert fald ikke ros for at skulle låne nøglen til bommen for at komme ind fra bagsiden. Men det er en meget hyggelig plads, med masser af skygge. Det er som om resten af omgivelserne heller ikke bliver så opvarmede når der er meget skygge. Så her er rigtig rart.

Den grå bygning i baggrunden er toiletterne, så det er nærmest ideel plads vi har fået her.