Mange af turene på Madeira udspringer af øens geografi. Den er ligesom en langt bjergryg der vender øst-vest. Det betyder at det ofte regner på nordsiden, og sjældnere på sydsiden. For at føre noget af det vand over til den anden side er der en række akvædukter som starter oppe i bjergene og fører vandet over på den anden side. De har været nødt til at vedligeholde dem, så der er stier langs med man nu kan gå på som turist. Det koster en lille smule, men er flotte ture.
Et sted skulle vi “bagom” et vandfald. Det var ikke rigtig muligt at undgå at blive våd, så vi fandt regnjakkerne frem.
Sara skulle røre ved vandet. Det har ret meget fart på lige på dette sted. Andre steder flyder det mere roligt.
Vi holdt en pause og spiste en sandwich nedenfor den meget smukke bjergside herunder. Der var en kant vi kunne sætte os på. Ingen bænke nogen steder.
Inde i bunden af turen kom vi til Lavadaens begyndelse. En lille opdæmning hvor noget af vandet blev ledt over i kanalen.
De har systemer for at de kan lukke for nogle kanaler og åbne for andre. Så rund på øen har man en kalender for hvornår der er vand i kanalen.
Et sted gik ruten igennem en kort tunnel. Nogle steder er de meget lange, og man skal have pandelampe med for at gennemføre turen. Denne var kun ganske kort.
Nogle steder var der meget stejlt og vi gik på kanten. Men der var heldigvis sat “hegn” op, så det var faktisk ikke ubehageligt.
Sara ser lidt skeptisk ud, men hun klarede det meget flot. Det er vist mest lyset der skinner lidt meget i øjnene på dette billede.
Vi skulle samme vej retur, som vi var gået ind. Lidt længer nede var stien mange steder bredere og fin at gå på. Andre steder var det meget mudret.
