Vi ville skåne vores ben i dag, så vi tog en “turistvej” i stedet for endnu en lang vandretur. Det var en rigtig flot tur med rigtig mange flotte udsigter undervejs.
Selve vejen var lidt vildere end vi havde regnet med, men vores bil klarede det fint.
Øverst på turen kom vi forbi en lille fin kirke. Den lå meget flot med bjergene som baggrund.
De har noget med drager i Slovenien. Vi har set dem flere steder og der var flere af netop denne slags på vejen i dag.
Et af udsigstpunkterne var forsynet med en lille automat-butik med lækre lokale delikatesser. Vi sprang den over og nøjedes med udsigten. Bl.a. ned til Logarska dolina hvor vi gik tur i går.
Frokostudsigten fejler bestemt heller ikke noget.
Sikke en flot tur!