I dag har været en stille (men dog dejlig) dag. Men i stilheden er der pludselig plads til sorgen. Ninus har manglet sin, måske lidt påtvingede, somregel gnavne men dog elskede, rejsemakker som hun nok har lært at holde af hen af vejen. Derfor er tomrummet til højre for vores ensomme ven blevet fyldt med noget andet, langtfra det samme som en vidunderlig barndoms ven, men som et plaster på såret har hun fået selskab af intet mindre end snacks. De bedste af slagsen enda. De hjælper hende til at udholde den voksende smerte ved at se verden uden penguino.
Det er godt, I er så opmærksomme og sørger godt for Ninus
Hvor er Ninus standhaftig – jeg troede hun havde spist alle pinokiokuglerne på dette tidspunkt ? Hun må gerne tage dem med hjem til mig ???