Vi står tidligt op og kommer hurtigt afsted. I dag var vi oppe 7.30 og havde tjekket ud og var kørt fra campingpladsen 8.30. Det er godt at udnytte de lidt mindre varme timer først på dagen.
Vi er kørt hen til en lille vandretur ved en sideflod til den store flod vi kører og bor langs med.
På flere stier vi har gået på er underlaget fyldt med rødder.
Et sted kom vi forbi et stykke klippe eller en sten som ser ud til at blive holdt oppe af små kviste.
Mange steder skulle vi over vandløb eller en lille kløft. Men der var fine broer mange steder.
Vi så flere meget flotte sommerfugle undervejs.
Dette hjørne ligner der hvor Anna møder stentroldene i frost.
Er det ikke fristende at stille sig ind under vandfaldet?
Ikke rigtig. Det ser fristende ud, men vandet er frysende koldt. Da vi var nede for at køle fødder i aftes kunne vi holde til 2 minutter.
Ja, det er vel smeltevand fra højere oppe i bjergene.