Coober Pedy og omegn – Tour i 4×4 bus

Uden for Coober Pedy ligger et område der hedder breakaways. Der kan man ikke køre med en almindelig bil, så vi havde booket en tur med en 4×4 bus.

De gav både en rundtur i byen, et besøg i et moderne hjem under jorden, oma.

Først besøgte vi en underjordisk kirke. En stor del af husene i byen er gravet ind i bakkerne og er halvt eller helt underjordiske. Det gør at der er en konstant temperatur på 22 – 24 grader uanset om der er frost udenfor eller temperaturen kommer op på omkring 50 grader midt om sommeren.

Efter besøget i kirken og et par andre småting rundt i byen kørte vi ud til ejeren af tour-firmaets hus. Her fik vi lov at komme indenfor hos Aron og Tina. De var hjemme, så vi fik os lige en kort snak med Tina, som er fra Danmark. Det var meget underligt at høre nogen snakke dansk, os selv snakke dansk til en så langt hjemmefra.

I deres have så vi en meget populær blomst, som vist nok er “nationalblomst” i South Australia.

Næste stop på turen var “Dingo-hegnet”. For at beskytte fåre-avlernes får har man bygget et 8.000 km langt 1,5 meter højt hegn. Alle fårene er på sydsiden og alle “næsten” Dingoerne er på nordsiden.

Turen gennem selve Breakaways var meget flot og særpræget. Vi mindedes nogle af de steder vi så i Island, som havde mange af de samme farver og landskaber.

Ved et udsigtspunkt fik vi lækre kølige bobler og god tid til at kigge ud.

Sidste stop på turen var ved Aron og Tinas “private” mine. De har et “claim” på et stykke jord, hvor det så kun er dem der må lede efter opaler.

På vejen tilbage blev det også til et par flotte billeder.

One comment

Leave a Reply