Vores vaskemaskine, som vi fik inden Sofie blev født er ved at have set bedre dage, så den gik i dag videre til de evige vasketøjsmarker på genbrugspladsen i Holbæk.
I stedet har vi arvet en forholdsvis ny maskine fra Bodil i Odense. Den er en lidt mindre dyb model end normalt. Den er kun 55 cm fra forkant til bagkant. Så vi måtte anskaffe en sammenbygnings-stablings-plade for at tørretumbleren (der heller ikke har langt igen) kunne stables ovenpå . Det er meget solidt samlet og står bedre end det nogensinde har gjort.
Den har en smart hylde som kan bruges når man fx, tager tøj ud efter det er tørret.
Held og lykke med maskinerne!
Tak, det er i hvert fald billigere end at købe en ny maskine, så kan den nok holde et stykke tid inden vi skal investere i en ny.