Vi er kørt helt ud på kanten af Skotland. Dvs. Der er jo både de indre og ydre hebrider mellem os og Atlanterhavet. Men følelsen af at have ramt kanten er umiskendelig. Der er masser af campingpladser, så det gjorde ikke noget at den vi egentligt var kørt efter havde sat skilt op med at de var fuldt optaget, så tog vi bare den næste, som kun lå endnu mere på kanten.
Her var ikke nogen hjemme da vi kom, men en af ‘fastliggerne’ hjalp os med at komme på plads, og så fik vi klaret betalingen da campingmutter kom tilbage.
Ud over vandet kan man se over til Skye, hvor vi skal med færgen over i morgen.