Vi havde booket en plads på en af de campingpladser der ligger tæt på terminalen hvor man kører på toget der fragter en under kanalen. Vi havde spurgt til om vi kunne ankomme sent og betale næste morgen. Det viste sig at være meget godt, for da vi havde været til begravelseskaffe i Haderslev viste turen til Calais at tage noget længere end forventet. Jeg kørte indtil klokken 2 og Katrine kørte resten af vejen. Vi skiftedes til at sove lidt når den anden kørte. Pigerne var blevet puttet med dyner klokken 22 og fik vist sovet en hel del.
Vi ankom til pladsen klokken 05. Og var klar til at sove kvart over 5. Man kan godt se over kanalen, men desværre kommer det ikke med på billedet.