Det har været en helt fantastisk unik oplevelse her til morgen. Vi kørte til Colmart klokken 4 om natten og blev samlet op. Kørte ud til en lille lysning i en skov ved Munster og fløj i ballon derfra. Vi var oppe i 2439 meters højde.
​
Det gik lynhurtigt til vejr da ballonen først lettede fra jorden.
Det første lange stykke ud af Munsterdalen fløj vi ret lavt – skipperen forklarede at der hver morgen var en frisk vind fra bjergene ned mod det flade land, som man kunne følge ud gennem dalen. Det var ikke til at mærke nogen vind overhovedet – for ballonen følger jo vinden.
Solopgangen var utroligt smuk og speciel – i den helt stille ballon, med fantastisk udsyn over dalen, og solopgangen. 
Fra ballonen fik vi et meget bedre billede af hvor meget af landskabet der er fyldt med vinmarker. Fra vejene ser vi kun kanten af dem, men det er faktisk det der er over det hele. Bruno (Ballonskipper) udpegede en af de bedste skråninger i området for os på vej ud af dalen. (Nedenfor)
Vi fløj hen over Colmar og så byen fra oven. Senere kom vi ned og se den nedefra selve bymidten.
Turen gav også et fint overblik over mange af de små hyggelige byer i området omkring Colmar. Det første billede nedenfor er af byerne ind gennem Munsterdalen.
Der var en fantastisk udsigt fra 2 kilometers højde. Og selskabet fejlede bestemt heller ikke noget.
Sådan ser det ud når der er lige godt 2 km lige ned.
På vej ned kunne vi tydeligt se skyggen fra ballonen på jorden.
Vi landede på en mark hvor kornet var høstet og hjalp til med at pakke ballon og kurv sammen. derefter blev vi kørt hen i skyggen og fik lidt formiddagskaffe.
Der var en lille ceremoni og vi fik et glas Cremant fra Alsace som fejring af vores ballon-dåb.
Brænderen er ret imponerende.
Kurven var inddelt i 5 rum. Et til skipperen og fire til passagererne.
Farfar og farmor inviterede, så vi siger mange tak for en unik, uforglemmelig oplevelse. Det var helt fantastisk og enestående.
Nu er vi tilbage ved campingpladsen og er stadig ved at begribe og fordøje oplevelsen.
Jeg er fuldstændig målløs, og stum af beundring. Jeg skulle lige vise Lis og Klaus at både Sara og Sofie kunne dykke og hvad I ellers havde set, så dukkede jeres fantastiske luftballontur op. Jeg glæder mig vildt meget til at høre mere om den. Hvor er I bare heldige. Jeg tror ikke der er mange piger på 8 og 11 år de har prøvet at flyve rigtigt i luftballon. Hold da op hvor fantastisk, det havde vi ikke lige set komme.
Sådan har vi det faktisk også, der bliver ved med at dukke detaljer og oplevelser fra turen op efterhånden som den bliver fordøjet.