Det skæve tårn i Pisa

Efter at vi var ankommet til pladsen og havde fået aftensmad gik vi en aftentur hen til det skæve tårn. Det er faktisk et utroligt flot tårn i sig selv. Og det er overraskende skævt. Det ser helt vildt ud når man står der.

Det er svært at tage billeder af – da arkitektur i forvejen nemt ser forvrænget ud på billeder. Men sammen med nogle af de andre bygninger eller mennesker på gaden er det alligevel ret tydeligt at det står meget skævt. Det er endda blevet rettet lidt op for omkring 5-10 år siden.

Jeg måtte have et billede af nogle turister der tog det ultimative turistbillede. Vi gjorde det ikke, men det var ret sjovt at se de andre dirregere rundt med hinanden, kravle op på ting og kludre vældigt rundt i det.

Senere på aftnen var jeg henne og tage et par billeder af tårnet med lys på, men det var lidt skuffende – der var både for meget og for lidt lys på tårnet, så det blev ikke rigtig godt.
Noget af det som overrasker er mængden af græs. Kirken og tårnet ligger på en meget stor plads, hvor der er græs over det hele. Man må ikke gå på det, og de vander for at holde det grønt – men det virker rigtig flot – og lidt underligt.

3 comments

Leave a Reply