Flere stejle bjergveje. Denne gang i passet mellem Østrig og Italien. Det er meget tydeligt at italienerne ikke går lige så meget op i hvor stejl vejen er, eller hvor god plads der er på den, det var i hvert fald meget bedre at køre op end ned denne gang.
Neden for bjerget tog vi en frokostpause og så lige Italien an. Selv om vi stadig er i Alperne kan man godt fornemme nogle forskelle i byggestilen og måden byerne er sat sammen på. Det hele mangler lidt af den orden der er i Tyskland og Østrig. Der er også noget med haverne – det er mest bare græs – ikke rigtig noget man skal kunne være i og nyde. Desuden er skodder noget man lukker for – ikke noget man bare har til pynt.
Det er lidt ligesom når man kører fra den tysktalende til den fransktalende del af Schweiz.
Jeg kan næsten høre cikaderne – og smage isen!