Dagens tur gik ad Hochalpenstrasse. Det var en flot og imponerende tur med utroligt mange hårnålesving 36 i alt, 46 km vej over flere toppe med 1.500 højdemeter hver vej. Fra omkring 1.o00 m.o.h. til en højde på lige over 2.500 m.o.h.
Højdepunktet skulle have været et kig ud over Grossglockner, men skyerne lå så lavt at vi ikke kunne se bjerget. Vi så en masse andre flotte udsigter, og nød turen meget. Vi kom også tæt på alpernes største gletsjer. Ikke så tæt at vi kunne røre, men tæt nok til at få en fornemmelse af hvor store de faktisk er.
På toppen blev der også tid til at købe lidt souvenirers med hjem og nyde endnu en østrigsk spise – Mozartkuglen. (Vi fik saltkringler til formiddagsmad.
Sikken en fin bjergged Sofie har købt, det var da en god souvenir.
Ja, Sara har købt en sne-kugle for sådan en har hun ønsket sig hele sit liv…
Sofie vaklede mellem bjerggeden og et murmeldyr, men da hun købte geden havde vi ikke set murmeldyr endnu, og havde faktisk opgivet, så det var ikke rigtig sjovt. Vi så heller ingen bjerggeder, men den var virkelig nuttet… Vi så både bjerg-får og bjerg-køer. Begge er de helt almindelige gængse dyr der bare lever på bjergskråningerne…
Køerne så i øvrigt meget hjemmevante ud – de stod fredeligt helt ude på kanten og græssede – som om de stod på en flad dansk mark. Et lidt skørt syn.
Vi fik set murmeldyrene som noget af det allersidste inden vi kørte ned fra bjerget.
Jeg har lige set et billede af et Murmeldyr – så er Sofies bjergged nu meget sødere. Må vi ikke se Saras snekugle? Fine billeder ðŸ˜ðŸ˜˜
Den er da nuttet!