Tag Archives: Rom

Chips-smagning

Noget af det som er sjovt ved at rejse er at opleve de hverdagsting som er ens og samtidig forskellige. Fx er varianterne af chips ret forskellige.

Vi havde fortjent bjerg-chips efter turen op i kuplen og jeg havde lyst til at prøve nogle sjove anderledes varianter.

Så vi holdt en lille smagning, hvor vi samtidig smagte på de forskellige slags og snakkede om hvordan de smagte og hvilken vi bedst kunne lide. Meget hyggeligt og sjovt.

Lidt godt at drikke hører til enhver veltilrettelagt smagning.

Cappuccino-munke

Vi fortsatte til et kloster, hvor krypten er dekoreret med knogler fra afdøde munke. Man måtte ikke fotografere, så det lod vi være med.

De hedder faktisk cappuciner-munke, og det er efter deres hætter som hedder sådan på italiensk.

Derfra gik turen hjem og nu er der afslapning og hygge på programmet.

Pantheon (eller panteren/panterkirken)

Efter en medbragt frokost og en tur igennem byen på gåben kom vi ind og se pantheon

Den er lige så gammel som colluseum men har været i brug og derfor vedligeholdt. 36 f. Kr. Er den bygget.

En god selfie skal altid have det mest karakteristiske ved stedet i baggrunden

Der var spærret af så man skulle bevæge sig rundt og ud igen, dels for at ensrette trafikken, men vist også for at kunne få os lidt hurtigere igennem og dermed plads til de næste. Vi satte da også pris på at der ikke rigtig var kø for at komme ind.

Kuplen på Peterskirken

Sara og Sofie talte trin, og kom næsten til det samme som de officielle 551 trin.

Fra taget af selve kirken på vej op
Trapperne bliver mere og mere skrå indtil de kan gå direkte hen over toppen af kuplen.
Udsigt over Vatikanet
Udsigt over peterspladsen og Rom
Lige så mange trin ned igen
Statuerne på facaden ser passende og fine ud nedefra, fra taget tæt på er de kæmpe store og ret grove
De små kupler i siden af kirken har ovenlysvinduer
Rart at hvile ud på afstand af andre turister.

Tidligt op

Vi stod meget tidligt op i dag. Vækkeuret ringede klokken 7 fordi vi ville prøve at komme før køen til kuplen i Peterskirken.

Vi nåede ikke før køen til selve kirken (dog kun 25 min i dag), men vi strøg lige igennem til kuplen. Og fordi vi valgte at tage trapperne hele vejen undgik vi også køen til elevatoren.

Peterskirken

Dagens første oplevelse er Peterskirken. Det koster ikke Noget at komme ind, men der er sikkerhedstjek, så vi stod i kø hele vejen rundt på peterspladsen. Det tog omkring 45 min. Men vi ville nok alligevel have kigget på pladsen, så det føltes ikke som lang tid. Køen voksede til dobbelt længde mens vi ventede.

Vi stod også i kø til at komme op i kuplen, men det tog for lang tid, så vi blev nødt til at droppe det.

Morgenmad på motorvejen

Vi er godt forberedt så det er friske boller med æg og bacon i bilen. Katrine kører, så hendes blev en sammenklappet bolle, for at holde styr på det hele.

Vi er omkring 50 km fra Füssen (den sidste store by før vi rammer Østrig)

Ifølge GPS’en er der lidt mere end 150 km til brennerpasset, som er den vej vi skal over Alperne.

Her er masser af sne