Category Archives: Sommerferie 2015

Myggestik og minigolf

Sara har fået mange store myggestik. Begge hendes ankler er voldsomt hævede. De er gloende varme og klør meget. Ingen sko er rare at have på, men hun er sej.

Med klipklapper på, spillede hun minigolf sammen med os andre. Både Sara og Sofie synes det var sjovt og de var begge super gode og meget koncentrerede på alle 18 baner. Sara vandt bane 7 foran alle os andre og bane 2 sammen med en anden. Hun fik kun fire 10-taller. Sofie vandt bane 1 og 9 foran alle og vandt bane 13, 14 og 15 sammen med en anden. Hun fik også kun fire 10- taller. (Morfar fik to 10 – taller)

   
 

Hjemme igen

image

Så er vi hjemme igen efter 10 dages dejlig marguerittur. Vi har oplevet en hel masse og hygget rigtig meget.
Vi har fået kørt hele turen fra fjerritslev til Esbjerg inkl Mors. Det er blevet til 946 km af ruten inkl de mange små afstikkere vi har taget undervejs. Dertil kommer de 428 km vi har kørt til fjerritslev og fra Esbjerg tilsammen. I alt 1374 km.

Badedag

Så blev det endelig godt vejr og varmt nok til at vi turde vove en tur på stranden og i vandet. Sara, Sofie og jeg var i vandet mens Katrine nød solen.
Sofie og Sara nåede to ture i bølgerne.

image

image

Sara gik også i gang med et sandslot, men der kommer nok næppe vand i voldgraven.

Skjern å

Sidste gang vi var på marguerittur var vi forbi gudenåens udløb. Skjern å har sit udspring næsten samme sted. Det så vi også. I dag var vi så forbi Skjern åens udløb i Ringkøbing fjord.

image

Den er blevet noget større end den sump vi traskede rundt i.
Der skulle en lille trækfærge til at komme over.

Der var også en fin udstilling om åen og dyrelivet.

image

Fisketapas

image

Vi er nået frem til dagens teltplads. Vi har fundet en campingplads i Bork havn. Det er en rigtig lækker plads med strøm og et lille bord-bænk sæt til hver teltplads.
Da vi kørte igennem hvide sande købte vi kold hvidvin, godt brød og en portion fisketapas.
Vi har slæbt bordet ind i teltet, som ikke har fået monteret kabiner endnu.

image