Category Archives: Island

Corona-frie

Vi voksne blev testet på færgen inden ankomst til Island. Hvis man har corona skal man isoleres i 14 dage, og det er lidt (helt vildt enormt meget) surt at gå glip af halvdelen af ferien. Resultatet er kommet.

Vi er begge fri for corona, så nu skal der bare opleves.

Vi slapper lidt af, for alle andre er jo også blevet testet, og der er meget lille sandsynligheden for at møde en af de syv aktuelt konstaterede tilfælde på Island.

Dettifoss

Først et stykke franskbrød til eftermiddagsmad og så en vandretur til to af Europas mest imponerende vandfald. Dettifoss og Sellfoss.

Svaret på quizzen fra tidligere er netop dettifoss.

Ikke underligt at det vandfald kan lave en sky af vand.

Sellfoss er mere en række mindre vandfald, men ikke mindre flot og imponerende.

Det var flere sjove og spændende oplevelse på turen.

Helt sort sand

Og masser af hygge.

Klokken var næsten 18 da vi kom tilbage til bilen, så Sofie lavede tomatsuppe til aftensmad.

Meget lækkert.

Støvet grusvej

Turen ind til Dettifoss og videre nordpå var helt utroligt støvet.

Vi grinede ellers meget af at der ved håndvasken på toilettet ved Dettifoss var et skilt der fortalte at der ikke var vand nok i området, så man skulle spare på det. Der løber 400 kubikmeter vand gennem vandfaldet pr. sekund…

Men ud fra støvskyerne og bilens udseende kan det godt passe.

Ásbyrgi

Odins hest har sat et aftryk i jorden, eller det er i hvert fald hvad sagnet fortæller.

Det er svært at se på billederne, men det er ligesom en halvt lukket dal med lodrette klippevægge omkring. Dalen er helt flad, og det omkringliggende land er også fladt. Bunden har form som en hestesko.

Meget underligt.

Der var en overraskende skovagtig skov i dalen.

Sara var helt udkørt, så hun blev i bilen, mens vi andre gik en kort tur.