Vandretur: Roskilde – Lejre

Vi var endnu ikke færdige med Skjoldungestierne. Det bliver vi ikke lige foreløbig;-) Så dagens program blev startet tidligt med toget til Roskilde klokken 10. En tur forbi Lagkagehuset efter madpakken (sandwich) og så afsted den modsatte vej af i går mod Lejre.

I dag blev det til 15,7 km. Noget mere fladt men også en rigtig fin og dejlig tur. Der var noget særligt over sagnlandet der næsten var indhyllet i tåge. Det var overskyet, men det var ikke mindre specielt og smukt på sin egen måde.

Turen startede ved domkirken.
Vi kom igennem Rørmosen, med masser af flotte (men glatte) gangbroer.
Vi skulle under jernbanen tæt ved lejre. Her har man lavet en gangbro monteret inde i tunellen. Vandet er højst en meter dybt, så der kan nok ikke sejle ret meget. I det perspektiv er det en ret voldsom tunnel/bro de har valgt at bygge.

Leave a Reply